Kapitel 13 Begivenheder efter balancedagen
13.6 Begivenheder efter balancedagen i relation til going concern-forhold En virksomhed må efter IAS 1 Præsentation af årsregnskaber og IAS 10 ikke udarbejde årsregn- skabet ud fra en forudsætning om going concern, hvis ledelsen efter balancedagen beslutter, at virksomheden skal likvideres eller ophøre med sin drift, eller ledelsen vurderer det som urealistisk, at virksomheden kan fortsætte driften. En forringelse af driftsresultatet og virksomhedens finansielle stilling efter balancedagen kan be- tyde, at årsregnskabets grundlæggende forudsætning om going concern ikke længere er opfyldt, og at årsregnskabet derfor må udarbejdes under hensyntagen hertil. Hvis virksomhedens ledelse efter balancedagen, men inden godkendelse af årsrapporten, træffer beslutning om at træde i solvent likvidation, betyder det ligeledes, at lovens grundlæggende for- udsætning om going concern ikke længere er opfyldt, hvorfor årsregnskabet skal udarbejdes under hensyntagen hertil. Beslutninger truffet efter balancedagen betragtes normalt som ikke-regule- rende begivenheder, men da der her er tale om en beslutning, som ændrer ved forudsætningen om going concern, anses beslutningen som en regulerende begivenhed. Det betyder, at årsregn- skabet aflægges efter realisationsprincippet, hvor aktiver og forpligtelser måles til de værdier, som de forventes at kunne realiseres til. 13.7 Særligt om klassifikation af gældsforpligtelser Misligholdelse af gældsforpligtelser eller genforhandling af låneaftaler kan medføre ændring i klas- sifikationen af gældsforpligtelser som kort- eller langfristet gæld. Denne vurdering er alene rele- vant for gældsforpligtelser, hvor det specifikt fremgår af låneaftalen, at der er aftalt afvikling af gælden ud over 12 måneder efter balancedagen. Gældsforpligtelser, hvor der specifikt er aftalt afvikling af gælden inden for de kommende 12 måneder efter balancedagen, eller hvor der ikke foreligger en konkret aftale om afvikling, skal altid klassificeres som kortfristet gæld. Det er som udgangspunkt de gældende specifikke lånevilkår på balancedagen, der afgør klassifika- tionen af gældsforpligtelser som kort- eller langfristede lån. Klassifikationen af gældsforpligtelser, hvor der i den specifikke låneaftale er aftalt en afvikling af gælden over mere end 12 måneder efter balancedagen, afhænger endvidere af, hvorvidt eventu- elle lånebetingelser er overholdt, om banken har opsagt låneengagementet, eller om der er indgået nye aftaler med långiver. Klassifikationen fremgår af nedenstående tabel.
Forringet finansiel stilling
Beslutning om solvent likvidation
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 225
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease