Kapitel 13 Begivenheder efter balancedagen
13.9 Særligt om forholdet til eventualforpligtelser og eventualaktiver Der eksisterer også i forhold til begivenheder efter balancedagen en asymmetri vedrørende ind- regning af eventualforpligtelser og eventualaktiver. En begivenhed, der indtræffer efter balancedagen, og som bekræfter et forhold, der eksisterede på balancedagen, betragtes som en regulerende begivenhed for en eventualforpligtelse, hvilket betyder, at der indregnes en hensat forpligtelse eller en forpligtelse på balancedagen – i stedet for en oplysning som en eventualforpligtelse. I modsætning hertil vil en begivenhed, der indtræffer efter balancedagen, som bekræfter et for- hold, der eksisterede på balancedagen, anses som en ikke-regulerende begivenhed for eventual- aktiver, hvorfor forholdet først indregnes i det regnskabsår, hvor den bekræftende begivenhed indtræffer.
Eventual- forpligtelser – regulerende
Eventual- aktiver – ikke- regulerende
13.10 Præsentation og oplysninger
Hvis der efter balancedagen fremkommer oplysninger om forhold, som eksisterede på balanceda- gen (regulerende begivenheder), skal virksomheden opdatere årsregnskabet i henhold til disse nye oplysninger. En opdatering vil ofte, ud over tilpasning af indregning og måling af aktiver og for- pligtelser, omfatte en omtale i ledelsesberetningen eller i noterne til årsregnskabet. Hvis en ikke-regulerende begivenhed er af en sådan betydning, at manglende oplysning herom i årsrapporten vil påvirke regnskabsbrugernes mulighed for at foretage hensigtsmæssige økonomi- ske beslutninger baseret på årsrapporten, skal virksomheder i regnskabsklasse C og D i noterne for hver kategori af væsentlige ikke-regulerende begivenheder give oplysninger om arten af begi- venheden og den finansielle virkning heraf, jf. § 98 d. Hvis virksomheden kan give en beløbsmæssig indikation på den finansielle indvirkning af den ind- trufne begivenhed, skal den oplyses. Det vil efter omstændighederne ikke altid være muligt. Kravet om "den finansielle indvirkning" skal ikke forstås så snævert, at oplysningskravet kun gælder, hvis beløbet kan opgøres præcist. Oplysningen skal derfor også gives, selvom det alene er muligt at skrive, at beløbet udgør "maksimalt xx", "i hvert fald yy" eller i intervallet xx-yy". Kendes det præ- cise beløb, skal det altid oplyses. Hvis en oplysning om en begivenhed efter balancedagen er væsentlig for forståelsen af årsrappor- ten, bør oplysningen ligeledes anføres i ledelsesberetningen. Dette skyldes hensynet til lovens kva- litetskrav, om fx relevans, og at ledelsesberetningen selvstændigt skal opfylde lovens krav om en retvisende redegørelse. Oplysningen i ledelsesberetningen kan eventuelt gives sammen med en henvisning til noten. Virksomheder i regnskabsklasse B skal som udgangspunkt oplyse om væsentlige begivenheder ef- ter balancedagen i ledelsesberetningen. Da årsregnskabet i sig selv (ekskl. ledelsesberetningen) skal give et retvisende billede, kan det efter omstændighederne være nødvendigt at give de samme oplysninger i noterne. Ud over lovens generelle regler om den regnskabsmæssige behandling af begivenheder efter ba- lancedagen, indeholder loven specifikke bestemmelser om udbytte efter balancedagen. Foreslået udbytte skal vises i resultatdisponeringen og indregnes som en særskilt post under egenkapitalen, mens ekstraordinært udbytte udloddet efter balancedagen skal oplyses i årsregnskabet (i tilknyt- ning til resultatdisponeringen og/eller under egenkapitalopgørelsen).
Regulerende begivenheder
Ikke- regulerende begivenheder – klasse C og D
Ikke- regulerende begivenheder – klasse B
Udbytte efter balancedagen, §§ 31 og 95 a
228 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease