Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 15 Immaterielle aktiver

For specifik omtale af virksomhedssammenslutninger og regnskabsmæssig behandling af goodwill henvises til afsnit 10.4 Overtagelsesmetoden . 15.3 Immaterielle aktiver Loven indeholder ikke en definition på immaterielle aktiver. IAS 38 definerer immaterielle aktiver som identificerbare ikke-monetære aktiver uden fysisk substans.

For at opfylde definitionen på et immaterielt aktiv i IAS 38 skal aktivet være:

Kravene til immaterielle aktiver

► Uden fysisk substans ► Identificerbart ► Ikke-monetært ► Under virksomhedens kontrol ► Forventes at medføre fremtidige økonomiske fordele for virksomheden.

Dette krav er som udgangspunkt selvforklarende, men i enkelte tilfælde kan det immaterielle aktiv være en del af, eller resultere i, et materielt aktiv, og der må udøves skøn for at vurdere, om aktivet regnskabsmæssigt skal behandles som et immaterielt aktiv.

Uden fysisk substans

Identificerbart Dette krav indebærer, at ressourcen kan udskilles eller hidrører fra kontraktlige eller andre juridi- ske rettigheder. At et aktiv kan udskilles vil sige, at det kan udskilles fra virksomheden og sælges eller overdrages enten separat eller sammen med en tilknyttet kontrakt, et tilknyttet aktiv, eller en tilknyttet forpligtelse. Kravet om identificerbarhed indebærer, at immaterielle aktiver kan ud- skilles fra internt oparbejdet goodwill. Internt oparbejdet goodwill kan ikke indregnes som et aktiv. Ikke-monetært Det betyder, at ressourcen ikke må bestå af likvide beholdninger eller aktiver, der modtages med et kontant beløb, der enten er fast eller kan opgøres. Hvis dette krav ikke er opfyldt, er der ofte tale om et finansielt aktiv.

Der er krav om, at virksomheden skal have kontrol over det immaterielle aktiv. Kontrollen define- res som virksomhedens evne til at modtage de fremtidige økonomiske fordele fra aktiver eller evnen til at forhindre andre i at modtage økonomiske fordele. Kontrol forudsætter normalt, at ressourcen hidrører fra juridiske rettigheder. Ved mangel på juri- diske rettigheder, fx en juridisk bindende aftale, vil det ofte være vanskeligt at opfylde kontrolkri- teriet. Ansattes kvalifikationer, oparbejdet eksempelvis ved erfaring og oplæring, udgør en imma- teriel ressource, men eftersom en virksomhed ikke kan forhindre, at ansatte siger op og tager deres kvalifikationer med sig, kontrollerer virksomheden ikke denne ressource, som dermed ikke opfylder definitionen på et immaterielt aktiv.

Kontrol

Eksempler på kontrol

Medarbejderes kvalifikationer En virksomhed køber en medicinalvirksomhed. Afgørende for virksomhedens købsbeslutning er de kvalifikationer, som medicinalvirksomhedens kemikere besidder. Der foreligger imidlertid in- gen juridisk bindende aftaler, som forhindrer kemikerne i at opsige deres job i virksomheden og skifte til en konkurrent, og det er derfor ikke sandsynligt, at virksomheden kan aktivere et se- parat immaterielt aktiv, der udgøres af kemikernes kvalifikationer.

242 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease