Kapitel 15 Immaterielle aktiver
Fodboldspillere En anden virksomhed køber en fodboldklub. Afgørende for virksomhedens købsbeslutning er fodboldspillernes kvalifikationer. Fodboldspillere er kontraktligt bundet til klubben, og et klub- skifte forudsætter kontraktforhandlinger og skal følge faste regler. Virksomheden har derfor kontraktlig kontrol over de værdier, der er knyttet til fodboldspillerne, og kan derfor normalt indregne den tilknyttede rettighed som et separat immaterielt aktiv. Kundeportefølje Kundeporteføljer repræsenterer også immaterielle ressourcer, som på mange måder er under- lagt samme begrænsninger som ansattes kvalifikationer, idet virksomheden ikke kan kontrollere kundernes loyalitet. Hvis kundeporteføljer overdrages, vil overdragelsen i sig selv være tilstræk- kelig dokumentation for, at kundeporteføljen kan kontrolleres og dermed udgør et immaterielt aktiv.
Nedenstående oversigt kan anvendes som inspiration til, hvad immaterielle aktiver omfatter, og i hvilket omfang immaterielle aktiver enten skal eller ikke kan indregnes i årsregnskabet:
Eksempel på aktiver eller ikke?
Skal indregnes som aktiver
Kan ikke indregnes som aktiver
► Erhvervet goodwill ► Erhvervede varemærker ► Erhvervede kundelister
► Internt oparbejdede varemærker ► Internt oparbejdede koncessioner ► Internt oparbejdede kundelister, mar- kedsandele, kundeloyalitet ► Internt oparbejdede udgivelsestitler ► Internt oparbejdet goodwill ► Reklame- og markedsføringsaktiviteter ► Uddannelse/oplæring af personale ► Flytning af hele eller dele af virksomhe- den ► Forskning ► Opstart/etablering
► Erhvervede udgivelsestitler ► Erhvervede koncessioner ► Erhvervede udviklingsprojekter
► Software ► Licenser ► Patenter og rettigheder ► Internt oparbejdede udviklingsprojekter: 1 - Produktionsforskrifter - Formler - Modeller - Design - Prototyper
1) Krav om indregning af internt oparbejdede udviklingsprojekter er alene krav for virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D, mens virksomheder i regnskabsklasse B og C (mellem) kan vælge at indregne internt oparbejdede immaterielle aktiver.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 243
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease