Kapitel 15 Immaterielle aktiver
Udviklingsaktiviteter omfatter eksempelvis:
► Design, opførelse og testning af prototyper og modeller før produktion og anvendelse. ► Design af værktøj, opspændingsværktøj, støbeforme og stempler, der indebærer ny teknologi. ► Design, opførelse og drift af et forsøgsproduktionsanlæg, hvis omfang ikke er økonomisk ren- tabelt for erhvervsmæssig produktion. ► Design, opførelse og testning af et valgt alternativ til nye eller forbedrede materialer, anord- ninger, produkter, processer, systemer, it-systemer eller tjenesteydelser. Det afgørende for, om en virksomheds aktiviteter er forskning eller udvikling, er således, om virk- somheden er i teknisk set kendt terræn, eller om den bevæger sig i det ukendte. Hvis forskningsfasen ikke kan adskilles fra udviklingsfasen, skal alle omkostninger til udviklings- projektet indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes. I praksis kan en sådan adskillelse af forsknings- og udviklingsfasen være særligt udfordret, fx ved fleksibel produktudvikling, hvor der hele tiden skiftes mellem faserne.
Adskillelse i faser er afgørende
Loven indeholder ingen specifikke krav til indregning af udviklingsprojekter, men præciserer alene, at indregning skal ske systematisk og konsekvent. I lovbemærkningerne henvises til IAS 38.
Indregning af udviklingsprojekter i balancen forudsætter, at lovens generelle bestemmelser for indregning og måling kan opfyldes. Derudover skal virksomheden kunne demonstrere og dokumen- tere, at alle følgende kriterier er opfyldt:
Kriterier for indregning af udviklings- projekter
► Projektet er teknisk muligt at færdiggøre. ► Virksomheden har til hensigt at udnytte projektet.
► Virksomheden har evnen til at anvende eller sælge det endelige produkt eller proces. ► Virksomheden har udarbejdet en plan for, hvordan fremtidige økonomiske fordele udnyttes. ► Virksomheden har tilstrækkelige ressourcer til at færdiggøre projektet. ► Kostprisen kan opgøres pålideligt. Virksomheden skal med andre ord dokumentere aktivets teknologiske og handelsmæssige succes. Vurderingen skal også tage hensyn til rækkefølgen, hvori virksomheden træffer beslutninger. Før ledelsen på et relevant niveau har givet grønt lys for gennemførelsen af et projekt, vil der sædvan- ligvis ikke være grundlag for indregning af et aktiv. I nogle tilfælde er det ikke entydigt, om en virksomhed erhverver et separat immaterielt aktiv eller modtager tjenesteydelser, som bidrager til et internt oparbejdet udviklingsprojekt. I det første til- fælde vil der normalvis være tale om et immaterielt aktiv. I det andet tilfælde skal virksomheden vurdere indregningskriterierne med henblik på at afgøre, om anskaffelsen skal indregnes som et aktiv i balancen eller som en omkostning i resultatopgørelsen. Indregning af udviklingsomkostninger i balancen kan alene ske fra det tidspunkt, hvor alle de oven- for angivne betingelser er opfyldt. Indtil dette tidspunkt skal omkostninger vedrørende udviklings- projekter indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. Tidligere afholdt omkostninger til udvikling, der er indregnet som omkostninger i resultatopgørel- sen, kan ikke senere indregnes som aktiver i balancen. Dette udelukker ikke, at tidligere omkost- ningsførte udviklingsomkostninger i regnskabsklasse B og C (mellem) kan aktiveres, hvis dette sker i forbindelse med en ændring i anvendt regnskabspraksis, forudsat at kravene til indregning kan opfyldes med tilbagevirkende kraft, hvilket dog kan være vanskeligt at dokumentere i de fleste tilfælde.
Tidspunkt for indregning = når kriterier er opfyldt
246 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease