Kapitel 15 Immaterielle aktiver
Virksomheder, der indregner egenfremstillede immaterielle aktiver i balancen, kan indregne af- holdte finansieringsomkostninger i kostprisen. Finansieringsomkostningerne kan hidrøre dels fra lån, der er optaget specifikt til formålet eller generelle lån. For yderligere beskrivelse af indregning af finansieringsomkostninger henvises til afsnit 33.4 Indregning af finansieringsomkostninger i kostprisen for egenfremstillede aktiver . I modsætning til loven, er det efter IAS 23 Låneomkost- ninger et krav, at finansieringsomkostninger skal indregnes i balancen på alle kvalificerende akti- ver i balancen, herunder også relevante omsætningsaktiver henholdsvis kortfristede aktiver. EY's holdning Hvis virksomheden vælger at indregne finansieringsomkostninger i kostprisen for immaterielle aktiver, gælder valget efter EY's opfattelse for samtlige egenfremstillede anlægsaktiver hen- holdsvis egenfremstillede langfristede aktiver, hvor indregning af finansieringsomkostninger kan være relevant.
Finansierings- omkostninger, § 40
Indregnes finansieringsomkostninger i kostprisen, skal den regnskabsmæssige værdi af indregnede finansieringsomkostninger oplyses, jf. § 59, for hver regnskabspost under immaterielle aktiver.
Eksempler på omkostninger, der ikke kan indgå i kostprisen for et immaterielt aktiv, omfatter:
Omkostninger, der ikke indgår
► Omkostninger, der er forbundet med opstart af aktiviteter. ► Undervisningsomkostninger. ► Omkostninger til reklame- og markedsføringsaktiviteter. ► Omkostninger til flytning eller reorganisering af dele eller hele virksomheden. ► Omkostninger vedrørende elementer af udviklingsaktiviteter, som kasseres, eller spild i øvrigt. I henhold til IAS 38 kan omkostninger til kataloger, reklamefilm m.v. ikke indregnes som et aktiv, da der er tale om et internt genereret aktiv med det formål at forbedre virksomhedens brand- værdi og kunderelationer. Derfor skal sådanne udgifter omkostningsføres ved modtagelsen fra leverandøren, der har produceret reklameproduktet, uanset hvornår katalogerne udsendes til virk- somhedens potentielle kunder, eller hvornår reklamefilmen vises. Erhvervsstyrelsen har tilkende- givet, at dette også er gældende praksis under loven. Efterfølgende måling Efter første indregning måles immaterielle aktiver som hovedregel til kostpris med fradrag af ak- kumulerede afskrivninger. Ved måling til kostpris skal afskrivninger beregnes under hensyntagen til aktivets forventede rest- værdi efter endt brugstid. Restværdi fastsættes første gang på tidspunktet for ibrugtagning af aktivet og revurderes herefter løbende som et regnskabsmæssigt skøn på samme måde som en løbende revurdering af korrekt afskrivningsmetode og korrekt afskrivningsperiode. Pligten til lø- bende at regulere restværdien betyder ikke, at der kan tages hensyn til en forventet fremtidig prisudvikling på aktivet. Der skal alene tages hensyn til konstaterede prisstigninger ved revurde- ring af restværdien. I praksis vil restværdier på immaterielle aktiver fremkomme sjældent, da der ofte er tale om tids- begrænsede rettigheder. I henhold til kravene i IAS 38 skal restværdien for immaterielle aktiver derfor som udgangspunkt fastsættes til 0 kr., medmindre en tredjepart har forpligtet sig til at er- hverve aktivet ved endt anvendelse, eller der findes et aktivt marked for aktivet. Afskrivning af immaterielle aktiver påbegyndes på det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug og foretages systematisk over brugstiden, herunder også goodwill. Det betyder, at hvis en virksom- hed har immaterielle aktiver, hvor brugstiden er 15 år, skal disse immaterielle aktiver afskrives
Reklame- og markeds- førings- aktiviteter
Restværdier, § 43, stk. 2
Brugstid, § 43, stk. 1
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 251
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease