Kapitel 15 Immaterielle aktiver
Betingelse er inden for virksomhedens kontrol Hvis køberen kan påvirke eller kontrollere de betingede betalinger, eller de er helt afhængige af virksomhedens fremtidige aktiviteter, er det EY's opfattelse, at vurderingen af, om betalingen skal aktiveres eller omkostningsføres, normalt baseres på årsagen til den betingede betaling. Relaterer sig til fremtidig anvendelse Hvis den betingede betaling eksempelvis er baseret på solgte eller producerede mængder, vil den generelt blive omkostningsført. Det betyder, at der ikke ved første indregning indregnes en forpligtelse. I stedet indregnes om- kostningen i resultatopgørelsen, i takt med at de afholdes, og den udløsende begivenhed indtræf- fer.
Indregning
Eksempel på betinget betaling, der relaterer sig til fremtidig anvendelse
En virksomhed indgår en 5-årig licensaftale for anvendelse af visse immaterielle rettigheder. Aftalen indeholder en minimumsgaranti på 200 t.kr., hvor 50 t.kr. betales ved aftalens indgå- else, og de resterende 150 t.kr. betales efter tre år. I tillæg til minimumsgarantien skal virksom- heden betale en royalty på 10 % beregnet på fremtidig omsætning af de produkter, hvori ret- tighederne anvendes. Betalingerne relateret til minimumsgarantien er ikke omfattet af reglerne om betingede veder- lag. Det immaterielle aktiv skal ved første indregning måles til kostprisen, som opgøres på basis af den initielle betaling på 50 t.kr. og nutidsværdien af 150 t.kr. De omsætningsbestemte betalinger af royalty er derimod et betinget vederlag, som er inden for virksomhedens kontrol, og relaterer sig til det fremtidige salg. Det betingede vederlag udgør ikke en forpligtelse ved første indregning af det immaterielle aktiv, og skal derfor heller ikke indregnes i kostprisen. De variable royaltybetalinger anses som en gensidig bebyrdende aftale, der omkostningsføres, i takt med at det relaterede salg gennemføres. Relaterer sig til kostpris på aktivet (ej fremtidig anvendelse) Når årsagen til betalingen er tæt knyttet til aktivets oprindelige værdi i stedet for dets anvendelse, har den regnskabsmæssige behandling været genstand for debat. Problemstillingen går på, om en korrektion skal indregnes som en senere ændring til en allerede indregnet kostpris på aktivet, eller om den skal anses som en regulering af et tilgodehavende eller en gældsforpligtelse over for sælger, hvor sådanne ændringer til de forventede fremtidige penge- strømme indregnes i resultatopgørelsen. Efter EY's opfattelse kan følgende to metoder anvendes. Dette er et valg af regnskabspraksis, som skal følges konsekvent. Der indregnes en finansiel forpligtelse, som ved første indregning måles til kostpris efter lovens hovedregel, der i dette tilfælde svarer til dagsværdien af de betingede betalinger. Idet betalingen er relateret til anskaffelsen af aktivet, skal modposten indregnes som en tilgang til aktivet. Den finansielle forpligtelse skal løbende måles til amortiseret kostpris. Ændres de fremtidige pen- gestrømme som følge af ikke-markedsvariabler, skal den eksisterende effektive rente fastholdes. Ændringer i de forventede fremtidige pengestrømme skal påvirke den regnskabsmæssige værdi af den indregnede forpligtelse, men det har været omdiskuteret, om en korrektion skal indregnes som en senere ændring til en allerede indregnet kostpris på aktivet (en akkumuleret kostpris), eller om sådanne reguleringer skal indregnes i resultatopgørelsen, jf. principperne for amortiseret kostpris.
Metode 1
254 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease