Kapitel 15 Immaterielle aktiver
Efter EY's opfattelse kan virksomheden enten vælge at indregne efterfølgende reguleringer i re- sultatopgørelsen (ingen efterfølgende regulering af kostprisen) eller anvende en akkumuleret kost- prismodel, hvor kostprisen på aktivet reguleres med efterfølgende betalinger. Dette er et valg af regnskabspraksis, som skal anvendes konsekvent. Vælges den akkumulerede kostprismodel, skal omkostningerne desuden opfylde de generelle ind- regningskriterier (fx direkte henførbar til aktivet). Eksempelvis kan salgsfremmende omkostninger ikke indregnes som en del af aktivets kostpris.
Der indregnes først en finansiel forpligtelse, når den udløsende begivenhed indtræffer.
Metode 2
Efter EY's opfattelse kan virksomheden enten vælge at indregne den betingede betaling i resultat- opgørelsen (ingen efterfølgende regulering af kostprisen) eller anvende en akkumuleret kostpris- model, hvor kostprisen på aktivet reguleres med efterfølgende betalinger. Dette er et valg af regn- skabspraksis, som skal følges konsekvent. Vælges den akkumulerede kostprismodel, skal omkostningerne desuden opfylde de generelle ind- regningskriterier (fx direkte henførbar til aktivet). Standarderne nævner specifikt, at fx salgsfrem- mende omkostninger ikke må aktiveres. Betingelse er uden for virksomhedens kontrol Hvis betingelsen ikke afhænger af den købende virksomheds fremtidige aktivitet, og den begiven- hed, der ligger til grund for betalingen, er uden for virksomhedens kontrol, skal der indregnes en finansiel forpligtelse, idet definitionen af en finansiel forpligtelse er opfyldt. Den regnskabsmæssige behandling svarer til metode 1 (som er beskrevet i detaljer ovenfor). Det vil sige, at den finansielle forpligtelse ved første indregning måles til dagsværdien af de betingede betalinger. Idet betalingen er relateret til anskaffelsen af aktivet, skal modposten indregnes som en tilgang på aktivet. Den finansielle forpligtelse måles efterfølgende til amortiseret kostpris, og virksomheden har et valg mellem at indregne efterfølgende reguleringer i resultatopgørelsen eller som en tilgang på aktivet, forudsat at indregningskriteriet for aktiver er opfyldt. 15.8 Særligt om dagsværdimetoden/omvurderet værdi Immaterielle aktiver, der handles på et aktivt marked, kan alternativt til kostprismetoden måles til dagsværdi med opskrivning over egenkapitalen og afskrivninger over resultatopgørelsen. Måling af immaterielle aktiver til dagsværdi, der antageligt vil være sjældent forekommende, kan være relevant for eksempelvis CO 2 -kvoter, fiskekvoter og lignende kvoter, hvis disse handles på et aktivt marked. Et aktivt marked er defineret som et marked, hvor transaktioner med aktivet finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give objektive dags- værdier på niveau 1 i dagsværdihierarkiet. Immaterielle aktiver, der måles til dagsværdi, skal fortsat afskrives over den forventede økonomi- ske levetid og under skyldig hensyntagen til aktivets restværdi ved forventet afhændelse inden aktivets økonomiske levetid. Dagsværdimetoden er yderligere beskrevet i afsnit 16.6 Særligt om dagsværdimetoden/omvurde- ret værdi gældende for materielle aktiver, hvor anvendelsen af dagsværdimetoden sandsynligvis vil være mere relevant. Der skal på en særlig reserve for opskrivninger under egenkapitalen bindes et beløb, svarende til den i balancen indregnede opskrivning fratrukket hensættelse til udskudt skat. Se mere herom i afsnit 25.6 Reserve for opskrivninger .
Dagsværdi, § 41
Reserve for opskrivninger
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 255
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease