Kapitel 16 Materielle aktiver
Virksomheder i regnskabsklasse B til D kan vælge at indregne indirekte omkostninger i kostprisen for egenfremstillede materielle aktiver. For yderligere beskrivelse af indregning af indirekte om- kostninger henvises til kapitel 23 Varebeholdninger . Indirekte omkostninger, der kan indregnes, omfatter indirekte henførbare omkostninger, fx husleje til produktion og lager, omkostninger til ledelsen af produktionen og afskrivninger på produktions- anlæg. Indirekte omkostninger, der ikke er indirekte henførbare, fx administrationsomkostninger, kan derimod ikke indregnes. Omkostninger, der er direkte knyttet til de enkelte egenfremstillede aktiver og andre materielle aktiver, udgør altid en del af kostprisen og skal indregnes i balancen. Det vil bl.a. omfatte direkte lønomkostninger til medarbejdere i produktionen, sociale omkostninger, feriepenge, pensionsbi- drag og goder, der træder i stedet for kontant løn. Lovens valgfrihed medfører, at indregning af indirekte omkostninger som en del af kostprisen for et materielt aktiv vil være et bindende valg af regnskabspraksis, der skal anvendes systematisk og konsistent. For yderligere beskrivelse af indregning af indirekte omkostninger henvises til kapitel 23 Varebeholdninger . EY's holdning Det fremgår af lovbemærkningerne til loven, at det har været formålet at fjerne en konflikt mellem loven og IAS 16. Efter IAS 16 kan der ikke indregnes indirekte produktionsomkostninger på fx egenfremstillede materielle aktiver, medmindre disse er direkte henførbare til aktivet. Vedrørende principperne for opgørelse af kostpris henviser IAS 16.22 dog til IAS 2 Varebehold- ninger , hvor der er krav om indregning af IPO på varebeholdninger. I praksis er forskellen såle- des svær at få øje på. Forholdet har heller ikke tidligere været identificeret som en forskel mel- lem loven og IFRS-standarderne. Fremstiller virksomheden tilsvarende produkter til salg, fastsættes kostprisen for det materielle aktiv til et beløb, svarende til kostprisen for de produkter, der fremstilles til salg. Indkøringsomkostninger indgår kun som en del af kostprisen i det omfang, de er nødvendige for at bringe aktivet klar til brug. Driftsomkostninger, der afholdes efter, at aktivet er bragt i produkti- onsklar stand, og indtil forventet produktionskapacitet opnås, skal indregnes i resultatopgørelsen. Virksomheder kan vælge at indregne afholdte finansieringsomkostninger i kostprisen på egenfrem- stillede materielle anlægsaktiver. Finansieringsomkostningerne kan hidrøre fra lån, der er optaget specifikt til formålet eller generelle lån. For yderligere beskrivelse af indregning af finansierings- omkostninger henvises til afsnit 33.4 Indregning af finansieringsomkostninger i kostprisen for egenfremstillede aktiver . EY's holdning Hvis virksomheden vælger at indregne finansieringsomkostninger i kostprisen for materielle an- lægsaktiver, gælder valget efter EY's opfattelse for samtlige egenfremstillede anlægsaktiver, hvor indregning af finansieringsomkostninger i kostprisen kan være relevant. I modsætning til loven, er det efter IAS 23 Låneomkostninger et krav, at finansieringsomkostnin- ger skal indregnes i balancen på alle kvalificerende aktiver, herunder også relevante omsætnings- aktiver. Et aktiv er kvalificerende, når det kræver en væsentlig tidsperiode for at blive klar til planlagt anvendelse eller salg. I praksis anses en væsentlig tidsperiode ofte at være 6 måneder eller derudover.
Indirekte omkostninger, § 40, stk. 1
Valg af regnskabs- praksis
Mulighed for indregning af finansierings- omkostninger, § 40, 3. pkt.
IAS 23
274 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease