Kapitel 16 Materielle aktiver
Efterfølgende foretagne afskrivninger på den opskrevne del af aktiver, der måles til dagsværdi, vil tilsvarende medføre en reduktion af opskrivningsreserven.
Ved afhændelse af et omvurderet aktiv skal opskrivningsreserven opløses ved overførsel fra op- skrivningsreserven direkte til egenkapitalens frie reserver. Reklassifikation af opskrivninger til re- sultatopgørelsen er ikke tilladt. Som gevinst eller tab i resultatopgørelsen kan alene indregnes forskellen mellem dagsværdien ved seneste genmåling og nettosalgsprisen. Udskudte skattefor- pligtelser, der bliver betalbare ved salget, overføres i balancen fra udskudt skat til aktuel skat. I anlægsnoten for materielle aktiver skal opskrivningen ligeledes opløses og afgangsføres. Hvis en virksomhed ændrer praksis fra kostpris til dagsværdi efter lovens § 41 skal den akkumu- lerede effekt af opskrivninger til dagsværdi indregnes direkte på egenkapitalen i en særskilt re- serve i det regnskabsår, hvor praksisændringen gennemføres. Der eksisterer således en undta- gelse i loven, som ikke tillader at en virksomhed tilpasser sammenligningstal ved sådanne praksis- ændringer. Læs mere herom i afsnit 12.4 Ændring af anvendt regnskabspraksis. Når materielle anlægsaktiver er valgt målt til omvurderet værdi, er det som udgangspunkt og efter Erhvervsstyrelsens opfattelse vanskeligt at gå tilbage til måling til kostprismetoden. En ændring af regnskabspraksis kan kun ske, jf. afsnit 12.4 Ændring af anvendt regnskabspraksis , hvis æn- dringen er krævet efter lovgivningen, hvis dagsværdi ikke længere kan måles pålideligt eller af hensynet til det retvisende billede. Det vil i praksis være svært at finde argumenter for, hvorfor kostprismetoden vil være mere retvisende end omvurderet værdi, men der kan være enkelte til- fælde, hvor dagsværdien ikke længere kan måles pålideligt, eller hvor andre forhold i virksomhe- den, som fx ændret ejerkreds og/eller ledelse, ændret aktivitet eller ændret fokus på KPI'er og styring af virksomhedens aktiviteter og resultat berettiger til en praksisændring. Ved afhændelse af et omvurderet aktiv skal opskrivningsreserven opløses ved overførsel fra op- skrivningsreserven direkte til egenkapitalens frie reserver. Reklassifikation af opskrivninger til re- sultatopgørelsen er ikke tilladt. Som gevinst eller tab i resultatopgørelsen kan alene indregnes forskellen mellem dagsværdien ved seneste genmåling og nettosalgsprisen. Udskudte skattefor- pligtelser, der bliver betalbare ved salget, overføres i balancen fra udskudt skat til aktuel skat. I anlægsnoten for materielle aktiver skal opskrivningen ligeledes opløses og afgangsføres. EY's holdning Valg af dagsværdi/omvurderet værdi som regnskabspraksis til måling af visse materielle an- lægsaktiver bør efter EY's opfattelse overvejes ganske nøje. Dels er der tale om en regnskabs- praksis, som ikke anvendes af særligt mange virksomheder, og dels kan anvendelsen af § 41 i praksis være ganske byrdefuld i forhold til den løbende genmåling af dagsværdien. I oktober 2023 har Erhvervsstyrelsen sendt et lovudkast i høring, som bl.a. indeholder forslag om, at investeringsejendomme fremadrettet ikke længere kan måles til dagsværdi over egenkapitalen. Se mere herom i afsnit 17.10 Kommende ændringer for investeringsejendomme målt til dagsværdi over egenkapitalen . For andre typer af materielle aktiver vil det fortsat være muligt at anvende dagværdi med opskrivning over egenkapitalen, men for investeringsejendomme forventes denne mulighed at forsvinde. Ejendomme, der opfylder definitionen på en investeringsejendom, kan, som et alternativ til de almindelige regler om måling af anlægsaktiver, indregnes til dagsværdi efter reglerne i lovens § 38, hvorefter dagsværdien løbende reguleres over resultatopgørelsen. Se mere i kapitel 17 In- vesteringsejendomme .
Opløsning af opskrivnings- reserven
Ændring af praksis til § 41, §51, stk. 2
Ændring af praksis til kostpris er vanskeligt
Opløsning af opskrivnings- reserven
Ændringer er på vej
Investerings- ejendomme til dagsværdi, § 38
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 277
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease