Kapitel 16 Materielle aktiver
16.7 Særligt om overførsler af ejendomme mellem kategorier Når en ejendom anskaffes eller er under opførelse, behandles den som et anlægsaktiv henholdsvis langfristet aktiv, medmindre der er tale om opførelse af en ejendom til videresalg (handelsejen- domme), som præsenteres under varebeholdninger. Klassifikation af ejendomme i form af handelsejendomme, domicilejendomme eller investerings- ejendomme skal foretages under hensyntagen til formålet og den forventede anvendelse af aktivet og skal foretages ejendom for ejendom. En investeringsejendom, der er valgt målt til dagsværdi, jf. § 38, der overgår til faktisk anvendelse som domicilejendom, overføres fra investeringsejendom til domicilejendom. Dagsværdien ved overførslen anses for at være ny kostpris, der anvendes som afskrivningsgrundlag i forbindelse med ibrugtagning som domicilejendom. Overførsel fra domicilejendom til investeringsejendom, der er valgt målt til dagsværdi, jf. § 38, skal foretages til dagsværdi på overførselstidspunktet. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og dagsværdi på overførselstidspunktet skal opdeles i to dele. Forskellen mellem ejendom- mens oprindelige kostpris og dagsværdien på overførselsdagen indregnes enten som en opskriv- ningshenlæggelse, der indregnes i egenkapitalen som en bunden egenkapitalreserve, eller en ned- skrivning, der indregnes i resultatopgørelsen. De afskrivninger, der er foretaget i perioden, hvor ejendommen har fungeret som domicilejendom, kan tilbageføres over virksomhedens frie egenka- pital. Fremadrettet måling til dagsværdi foretages med værdiregulering over resultatopgørelsen, og værdireguleringerne skal ikke bindes på egenkapitalen, men indgår i virksomhedens frie reser- ver.
Anlægs- eller omsætnings- aktiv?
Overførsel fra investerings- ejendom til
domicil- ejendom
Overførsel fra domicil- ejendom til investerings- ejendom
Se mere i afsnit 17.6 Særligt om overførsler af investeringsejendomme mellem kategorier .
16.8 Præsentation og oplysninger
I afsnittet om anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for anvendte indregningskriterier og målegrundlag.
Anvendt regnskabs- praksis, § 53
Redegørelsen skal bl.a. omfatte de indregningskriterier og målegrundlag, der er anvendt, og oplyse om metoder og grundlag for op- og nedskrivninger. Der skal desuden oplyses om metoden for af- skrivninger, skøn over restværdi og brugstid. Endelig skal det oplyses, hvis renter og indirekte produktionsomkostninger er indregnet i kostprisen for egenfremstillede materielle aktiver. Som tidligere nævnt skal afskrivninger på aktiver beregnes under hensyntagen til aktivets forven- tede restværdi efter endt brugstid. I anvendt regnskabspraksis skal det oplyses, om der ved opgø- relse af afskrivningsgrundlaget er taget hensyn til forventede restværdier. Dette medfører dog ikke, at der er krav om specifikke oplysninger om størrelsen af restværdier i beløb eller i procent. For det første må det antages, at restværdier vil være forholdsvis sjældent forekommende for materielle aktiver, når der ses bort fra grunde, der antages at have ubegrænset levetid. Dertil kommer, at mange virksomheder ofte ikke har en praksis for eller strukturerede planer om afhæn- delse af materielle aktiver før udløbet af den økonomiske levetid. Derfor afskrives de fleste mate- rielle aktiver i praksis fuldt ud over den økonomiske levetid og uden fastsættelse af restværdi. Herudover skal eventuelle restværdier opgøres individuelt for hver delkomponent af et materielt aktiv, hvis der er væsentlige forskelle delkomponenterne imellem. Af disse årsager vil det næppe give mening at oplyse om den faktuelle størrelse af restværdier.
Oplysninger om restværdier
278 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease