Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
Valg mellem flere alternative metoder for regnskabsmæssig behandling inden for den pågældende virksomheds regnskabsklasse og betingede valgmuligheder kræves ikke særskilt omtalt i indled- ningen til anvendt regnskabspraksis. Det foretagne valg af regnskabspraksis skal blot omtales i regnskabspraksis for den pågældende regnskabspost. Særligt om indregning af udviklingsomkostninger i balancen Hvis udviklingsomkostninger vælges indregnet i balancen i regnskabsklasse B eller C (mellem), føl- ger det efter Erhvervsstyrelsens opfattelse, at også lovens krav om binding på en særlig egenka- pitalreserve for udviklingsomkostninger samt oplysningskravet om særlige forudsætninger for ind- regning og måling af udviklingsprojekter gælder. Et sådant tilvalg medfører, at alle lovens krav om indregning og måling samt præsentation og oplysninger skal finde anvendelse. Tilvalg af yderligere noteoplysninger i forhold til de krav, der gælder for den pågældende regn- skabsklasse, vil også efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skulle anses som et tilvalg fra en højere regnskabsklasse. Det betyder fx, at hvis en regnskabsklasse B-virksomhed tilvælger en anlægsnote efter § 88, er der tale om tilvalg, der skal dække alle virksomhedens langfristede aktiver. En virksomhed kan således ikke nøjes med at præsentere en anlægsnote alene for immaterielle aktiver, hvis den også besidder langfristede materielle eller finansielle aktiver. Et tilvalg af § 88 betyder krav om præ- sentation af anlægsnote for alle virksomhedens langfristede aktiver. Det betyder også, at hvis en B-virksomhed oplyser mere specifikt om virksomhedens eventualfor- pligtelser end kravet i § 64 (den samlede størrelse af eventualforpligtelser), vil der efter Erhvervs- styrelsens opfattelse være tale om et tilvalg af regnskabsklasse C-reglen i § 94 b. En sådan synsvinkel om tilvalg af oplysningskrav kan i praksis være svær at adskille fra lovens generelle suppleringskrav i § 11, stk. 2, om at give yderligere oplysninger, hvis lovens rammebe- stemmelser ikke vurderes at være tilstrækkelige. Der eksisterer ingen yderligere tilvalgsmuligheder for indregning og måling mellem regnskabs- klasse C og D. Der gælder dog fortsat flere alternative valgmuligheder for regnskabsmæssig be- handling og fremgangsmåder for visse regnskabsposter, jf. ovenstående omtale.
Valg mellem alternative og betingede valg- muligheder
Tilvalg af yderligere notekrav
Regnskabs- klasse C og D
Loven fastlægger, hvilken regnskabsklasse de forskellige virksomheder i det mindste skal følge:
Hvem omfattes af regnskabs- klasse A, B, C og D
Regnskabsklasse A Frivillige årsrapporter, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug: ► Alle virksomheder med personligt ansvar ► Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori én eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber. Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk- somheder. Meget små aktie- og anpartsselskaber er ikke omfattet af regnskabsklasse A, da disse virksomhedstyper ikke er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Regnskabsklasse B, herunder mikrovirksomheder Lovpligtige årsrapporter for små virksomheder:
► Små aktie- og anpartsselskaber og partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) ► Små interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalsel- skaber
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 29
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease