Kapitel 18 Biologiske aktiver
Lovens definition på biologiske aktiver skelner ikke, som IAS 41, mellem biologiske avlsplanter ("bearer plants") og biologiske produkter, der udvikles eller produceres fra avlsplanten. Problem- stillingen relaterer sig primært til biologiske planter og kan eksempelvis være et palmetræ, hvorfra der dyrkes bananer, kokosnødder eller udvindes og fremstilles palmeolie. Selve palmetræet er avlsplanten, der på sigt må antages at have en begrænset økonomisk levetid, og hvor en måling af aktivet til dagsværdi ikke umiddelbart vil forekomme naturlig. De udviklede biologiske afgrøder fra avlsplanten vil derimod blive udviklet over tid og flere gange i løbet af palmetræets økonomiske levetid, og alt andet lige antages dagsværdien af afgrøderne at stige i udviklings- eller modnings- processen. Det vil derfor være naturligt regnskabsmæssigt at skelne mellem den regnskabsmæs- sige behandling af biologiske avlsplanter og de biologiske produkter, der udvindes eller fremstilles fra avlsplanten. De biologiske avlsplanter skal følge lovens almindelige regler for materielle akti- ver, hvorimod de biologiske aktiver, der produceres, skal måles til dagsværdi, jf. § 38, stk. 2. EY's holdning Selvom loven ikke lægger op til ovenstående opdeling i biologiske avlsplanter og biologiske ak- tiver, der udvindes eller fremstilles fra avlsplanten, er det EY's opfattelse, at en sådan opdeling klart bør overvejes ved regnskabsaflæggelse efter loven.
Biologiske avlsplanter
Fiskekvoter og lignende anses ikke for at være biologiske aktiver. Disse vil typisk skulle behandles som immaterielle aktiver, jf. kapitel 15 Immaterielle aktiver .
Kvoter
18.4 Måling af biologiske aktiver
I forbindelse med udviklingen eller fremstillingen af biologiske aktiver indregnes omkostninger, der direkte kan henføres til det biologiske aktiv, som en del af aktivets kostpris. Dette kan eksem- pelvis være udgifter til køb af planter og dyr, foder, gødning, skadedyrsbekæmpelse og lønninger, der medgår til udvikling af biologiske aktiver m.v. Ved hver regnskabsaflæggelse skal dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger opgøres med udgangspunkt i aktivets aktuelle stand, og en dagsværdiregulering indregnes i resultatopgørelsen. Dagsværdien opgøres med udgangspunkt i begrebsrammen herfor som også omtalt i kapitel 4 Dagsværdimåling . Der findes aktive markeder for en lang række landbrugsprodukter, som dagsværdimålingen kan tage udgangspunkt i. Hvis der ikke findes et aktivt marked, må målingen bero på seneste markeds- transaktioner eller markedspriser for lignende produkter. I en lang række situationer skal virksomheden i praksis indstille sig på, at dagsværdien på regn- skabsaflæggelsestidspunktet ikke skal opgøres for et færdigt udviklet biologisk produkt, men for et biologisk produkt, der er under udvikling. Det kunne fx være dagsværdien på en hvedemark pr. 30. juni ca. 2 måneder før høst. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tage udgangs- punkt i senest kendte dagsværdi for det færdige biologiske produkt med fradrag af færdiggørel- sesomkostninger og den relative udvikling i værditilvæksten i den resterende periode frem til høst. I tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan fastsættes ud fra ovenstående kriterier, kan der tages ud- gangspunkt i en værdiansættelsesmodel baseret på fremtidige pengestrømme relateret til aktivet. Hvis en dagsværdi ikke kan måles pålideligt, skal aktivet måles til kostpris efter lovens almindelige målingsbestemmelser for tilsvarende aktiver, fx varebeholdninger eller materielle aktiver.
Indregning af omkostninger relateret til biologiske aktiver Måling til dagsværdi med fradrag af salgs- omkostninger
Finansielle forpligtelser, der anvendes til finansiering af biologiske aktiver, skal måles til amorti- seret kostpris.
Finansielle forpligtelser
294 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease