Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 19 Kapitalandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser, associerede virksomheder og fællesledede arrangementer

Et fællesledet arrangement defineres i IFRS 11 som et arrangement, hvorover to eller flere delta- gere har fælles kontrol. Et fællesledet arrangement har følgende karakteristika: ► Deltagerne er bundet af en fælles aftale. ► Aftalen regulerer deltagernes fælles kontrol over det fællesledede arrangement. Det er således en forudsætning, at parterne i et fællesledet arrangement sammen udøver kontrol. Hvis partnerne ikke udøver fælles kontrol, vil der ikke være tale om et fællesledet arrangement. I stedet kan der enten være tale om en dattervirksomhed, en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed. Mange deltagere i et arrangement kan være en indikation på, at der ikke er tale om et fællesledet arrangement, idet deltagerne umuligt alle kan deltage i den fælles ledelse. En vurdering af dette vil dog bero på en vurdering af det underliggende aftalegrundlag og governance-strukturen i ar- rangementet. Et typisk kendetegn ved et fællesledet arrangement er, at deltagerne ofte har veto- ret imod, at de øvrige deltagere kan gennemføre væsentlige beslutninger i arrangementet. At et arrangement ledes sammen med andre investorer, forudsætter typisk, at der ligger en kon- trakt eller aftale, der fastlægger den fælles kontrol. Alle væsentlige beslutninger i det fællesledede arrangement kræver enighed fra deltagerne. Væsentlige beslutninger vil ofte være beslutninger, der afhængigt af virksomhedsformen tages på bestyrelses- eller på generalforsamlingsniveau og ikke beslutninger, der tages af den daglige ledelse. Væsentlige beslutninger kan typisk være køb og salg af væsentlige aktiver eller aktivitet, optagelse af lån, ansættelse af den daglige ledelse, godkendelse af forretningsplaner og budgetter, godken- delse af årsregnskab, beslutning om afvikling af aktiviteter m.v. Den enkelte deltager er derfor ikke i stand til ensidigt at kontrollere aktiver, økonomi eller ledelse og udøver derfor definitorisk hverken bestemmende eller betydelig indflydelse, men i stedet fælles kontrol. Der vil derfor være tale om et fællesledet arrangement, uanset den ene deltager i det daglige fungerer som operatør eller "pennefører". IFRS 11 opdeler fællesledede arrangementer (joint arrangements) i to typer, hvoraf den ene er joint ventures (på dansk: fællesledede virksomheder) og den anden er joint operations (på dansk: driftsfællesskaber). Fællesledede virksomheder er generelt karakteriseret ved, at deltagerne alene har adgang til ar- rangementets nettoaktiver. Fællesledede virksomheder vil som udgangspunkt ofte være fællesle- dede arrangementer, der er etableret i en selvstændig virksomhedsform. Driftsfællesskaber er modsætningsvis normalt ikke etableret som en selvstændig virksomheds- form, men ledes og drives ofte som en integreret del af deltagernes egen virksomhed, herunder regnskabsaflæggelse. Deltagerne i et driftsfællesskab har direkte rettigheder til aktiverne i arran- gementet og/eller er direkte forpligtet over for arrangementets gæld m.v.

Fællesledet arrangement

Fælles kontrol

Aftale, der fastlægger fælles kontrol

Væsentlige beslutninger

Klassifikation

Fællesledede virksomheder (joint ventures)

Driftsfælles- skaber (joint operations)

Nedenstående figur illustrerer klassifikationen i IFRS 11 og i loven af fællesledede arrangementer som henholdsvis fællesledede virksomheder og driftsfællesskaber.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 307

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease