Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen

Har en modervirksomhed eksempelvis valgt at måle kapitalandele i dattervirksomheder, kapitalin- teresser og associerede virksomheder til kostpris, skal modtaget udbytte herfra indgå i bereg- ningsgrundlaget for nettoomsætningen. Har virksomheden derimod valgt at måle kapitalandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser og associerede virksomheder efter den indre værdis me- tode, skal årets positive resultatandele indgå i beregningsgrundlaget. Kravet om medregning af finansielle indtægter følger også linjen fra lovens generelle modreg- ningsforbud i § 13, stk. 1, nr. 8, hvorefter hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden, medmindre der er legal modregningsret. Der kan derfor ikke ske modregning af eksempelvis posi- tive og negative værdireguleringer fra forskellige aktiver. Lovens krav medfører en del usikkerhed om, hvornår og hvordan en finansiel indtægt skal indgå i opgørelsen af nettoomsætningen. Problemstillingen om, hvornår en finansiel indtægt skal med- regnes, hænger bl.a. sammen med, at en række finansielle indtægter alene indregnes direkte i egenkapitalen (fx opskrivninger på kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomhe- der, der måles til dagsværdi, jf. § 41). Det må umiddelbart antages, at sådanne positive værdire- guleringer til dagsværdi for kapitalandele skal medregnes i beregningsgrundlaget for nettoomsæt- ningen, da opskrivninger efter § 41 aldrig efterfølgende må indregnes i resultatopgørelsen. Op- skrivninger på materielle aktiver, herunder investeringsejendomme, der måles til dagsværdi efter § 41, antages derimod ikke at være finansielle indtægter i lovens forstand og skal derfor ikke medregnes i beregningsgrundlaget for nettoomsætningen. Gældseftergivelser, der indregnes som finansielle indtægter, skal medregnes i beregningsgrund- laget for nettoomsætningen, mens gældseftergivelser indregnet i egenkapitalen ikke skal tælles med, da disse sidestilles med kapitalindskud. En række finansielle indtægter indregnes først midlertidigt i egenkapitalen for efterfølgende at blive reklassificeret til resultatopgørelsen. Det gælder fx sikringstransaktioner eller omregning af regnskaber og/eller nettoinvesteringer i fremmed valuta. Spørgsmålet er her, om sådanne finan- sielle indtægter skal medregnes i beregningsgrundlaget, når de indregnes i egenkapitalen, eller først når de efterfølgende bliver reklassificeret til resultatopgørelsen. For transaktioner, der først indregnes midlertidigt i egenkapitalen og efterfølgende reklassificeres til resultatopgørelsen, har Erhvervsstyrelsen udtalt, at virksomheder skal vælge regnskabspraksis for, om positive værdireguleringer medregnes til nettoomsætningen, når de indregnes i egenkapi- talen eller alternativt først medregnes til nettoomsætningen, når de bliver reklassificeret til resul- tatopgørelsen. Valg af regnskabspraksis skal anvendes konsistent fra regnskabsår til regnskabsår. Endelig er der også en række praktiske udfordringer om brutto- eller nettopræsentation af finan- sielle indtægter. En række finansielle indtægter tillades i resultatopgørelsen eller i noten for finan- sielle indtægter præsenteret netto. Det gælder fx valutakursdifferencer ved omregning af debito- rer og kreditorer til balancedagens kurs eller kursgevinster på aktietransaktioner, der dagligt hand- les (daytrading). I relation til denne problemstilling er der behov for nærmere at forstå lovens krav om medregning af brutto finansielle indtægter i beregningsgrundlaget for nettoomsætning. Erhvervsstyrelsen har i forhold til denne problematik oplyst, at positive værdireguleringer kan medregnes på basis af årets værdiregulering fra primo til ultimo på værdipapir for værdipapir- basis. Der vil således efter disse retningslinjer ikke være forskel på, om en virksomhed kursregu- lerer dagligt, kvartalsvist eller alene én gang årligt.

Bruttoprincip

Finansielle indtægter, der indregnes direkte i egenkapitalen

Særligt om gældsefter- givelser

Visse finansielle indtægter indregnes

midlertidigt i egenkapitalen

Valg af regnskabs- praksis

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 33

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease