Kapitel 20 Finansielle aktiver
Finansielle aktiver skal efter første indregning som udgangspunkt måles til dagsværdi bortset fra følgende specifikke aktiver, der skal måles til amortiseret kostpris: ► Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, og som ikke indgår i en handelsbeholdning ► Finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter og som beholdes til udløb. De udlån og tilgodehavender, der er undtaget fra kravet om måling til dagsværdi, defineres i lov- bemærkningerne som tilgodehavender, der opstår, når virksomheden modtager vederlag for salg af varer og tjenesteydelser (debitorer) m.v. eller som følge af virksomhedens långivning i forbin- delse med sine aktiviteter. Selvom anvendt regnskabspraksis for tilgodehavender er amortiseret kostpris, vil denne måleme- tode ofte i praksis ikke have nogen indflydelse på virksomhedens måde at håndtere tilgodehaven- der fra salg og tjenesteydelser. Ved anvendelse af sædvanlige betalingsbetingelser, som fx kon- tant, løbende måned + 15 dage eller 30 dage netto, vil diskonteringseffekten oftest være så uvæ- sentlig, at måling af tilgodehavendet kan ske til salgsfakturaens nominelle værdi. I situationer, hvor virksomheden yder kunder væsentlige længerevarende rentefrie kreditter eller kreditter til en lavere rente end markedsrenten, skal der foretages tilbagediskontering ved indregning af ind- tægten og det tilhørende tilgodehavende. Forskelsbeløbet amortiseres over den aftalte kredittid. Indtægter fra tilbagediskontering præsenteres som en finansiel indtægt. Ved diskontering anven- des den aktuelle markedsrente med tillæg for kreditmargin. Finansielle aktiver, der er undtaget fra hovedreglen om måling til dagsværdi, kan eksempelvis om- fatte børsnoterede obligationer, såsom realkredit- eller statsobligationer, eller pantebreve, som ledelsen har til hensigt at beholde til udløb. Det er antaget, at hensigten ikke kan skifte fra det ene år til det andet, hvorfor muligheden i praksis skal fortolkes restriktivt. Dette er også tilfældet efter IAS 39. Den restriktive fortolkning betyder, at hvis finansielle aktiver, der er klassificeret som holde til udløb, sælges inden udløb, så skal den resterende beholdning af finansielle aktiver i denne kategori reklassificeres til handelsbeholdningen. Herudover kan virksomheden ikke klassificere finansielle aktiver som holde til udløb de to efterfølgende år. Dog skal virksomheden ikke reklassificere, hvis salget eksempelvis sker tæt på udløb, eller som følge af en usædvanlig begivenhed, såsom ved virksomhedsovertagelse. Dette gælder også efter IAS 39. Finansielle aktiver eller bestanddele heraf, der som udgangspunkt skal måles til amortiseret kost- pris, jf. ovenstående, kan i stedet vælges målt til dagsværdi, hvis dagsværdien af det finansielle aktiv er effektivt sikret af et sikringsinstrument. Kapitalandele som aktier og anparter kan pr. definition ikke holdes til udløb og skal derfor, jf. lo- vens hovedregel for finansielle aktiver, måles til dagsværdi. Det betyder, at alle kapitalandele, bortset fra kapitalandele i dattervirksomheder, associerede eller fællesledede virksomheder og egne kapitalandele, som hovedregel skal måles til dagsværdi, uanset om den regnskabsaflæggende virksomhed betragter kapitalandelene som en strategisk investering eller en handelsbeholdning. Kapitalandele, hvori der ikke er betydelig indflydelse, og som er unoterede og dermed ikke optaget til handel på et aktivt marked, kan alternativt vælges målt til kostpris efter § 37, stk. 4. En beslut- ning om måling af unoterede kapitalandele til kostpris sidestilles med valg af regnskabspraksis. Egne kapitalandele er ikke omfattet af lovens mulighed for at måle til kostpris. For kapitalinteres- ser gælder endvidere særlige regler, jf. nedenfor.
Hovedregel: Dagsværdi
Debitorer
Holde til udløb- investeringer
§ 37 a
Unoterede kapitalandele, § 37, stk. 4
332 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease