Kapitel 20 Finansielle aktiver
Fastsættelse af en kapitalværdi efter ovenstående niveau 3 sker normalt på grundlag af alminde- ligt accepterede værdiansættelsesmodeller som tilbagediskonteringsmodeller (Discounted Cash Flow), multipler m.v. Tilbagediskonteringsmodeller kan anvendes for såvel gældsinstrumenter som kapitalandele. An- vendelsen af tilbagediskonteringsmodeller kræver information om de forventede fremtidige pen- gestrømme samt diskonteringssatser. Ved værdiansættelse af kapitalandele kræves eksempelvis fyldestgørende budgetter/estimater som grundlag for værdiansættelsen og en betydelig teknisk indsigt i værdiansættelsesmetodikker. Metoden kan være vanskelig at anvende for kapitalejere, der ikke er professionelle investorer, eller som i øvrigt har begrænset adgang til pålidelig og rele- vant økonomisk information om virksomheden, der skal værdiansættes, herunder virksomhedens forventninger til fremtiden. Som følge af ovennævnte vanskeligheder med værdiansættelse af unoterede kapitalandele til dags- værdi har man i praksis i enkelte tilfælde anvendt en andel af regnskabsmæssig indre værdi som et udtryk for dagsværdien. EY's holdning Det skal understreges, at regnskabsmæssig indre værdi efter EY's opfattelse ikke kan anvendes som et pålideligt udtryk for dagsværdi. Den regnskabsmæssige indre værdi baserer sig på et årsregnskab, der på væsentlige områder fortsat er kostprisbaseret (eksempelvis immaterielle aktiver, herunder goodwill, og materielle aktiver). Regnskabsmæssig indre værdi kan derfor alene tages som udtryk for dagsværdien, når alle væsentlige aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, eksempelvis i visse investeringsvirksomheder, hvor investeringsaktiverne måles til dagsværdi. Denne opfattelse understøttes ligeledes af Erhvervsstyrelsen. Hvis en pålidelig dagsværdi ikke kan fastlægges i overensstemmelse med metoderne ovenfor, skal aktivet måles til kostpris, jf. niveau 4 ovenfor. Hvis måling sker til kostpris, og hvis det vurderes, at genindvindingsværdien af kapitalandelene er lavere end kostprisen, skal der foretages nedskriv- ning til den højeste værdi af salgspris med fradrag af salgsomkostninger eller kapitalværdien (value in use). Vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov er et ledelsesmæssigt skøn baseret på en konkret stillingtagen på baggrund af tilgængelig og relevant information. Amortiseret kostpris Amortiseret kostpris defineres i loven som den værdi, til hvilken et finansielt aktiv blev målt ved første indregning (dvs. kostpris) med: ► Fradrag af afdrag ► Tillæg eller fradrag af den resterende akkumulerede forskel mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb ► Fradrag for nedskrivninger ► Tillæg eller fradrag som følge af ændringer i de forventede pengestrømme. Den grundlæggende tanke er, at kursgevinst eller -tab inkl. transaktionsomkostninger på fastfor- rentede værdipapirer og tilgodehavender i forhold til nominel værdi er udtryk for en rente, og derfor skal fordeles over løbetiden og indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Amortiseringen beregnes sædvanligvis på basis af en konstant effektiv rente, dvs. ud fra en finan- siel beregning med renters rente. I praksis kan dette, hvis det ikke har væsentlig effekt på regn- skabet, ske ud fra en mere forenklet metode, hvor beløbet fordeles lineært over perioden.
Unoterede finansielle aktiver
Kursgevinst/ -tab fordeles over løbetid
334 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease