Kapitel 20 Finansielle aktiver
Anvendelsen af amortiseret kostpris på aktiver kan illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel på amortiseret kostpris
En virksomhed erhverver pr. 1. januar 20#1, som et led i placeringen af overskydende likviditet, statsobligationer (stående lån), som ledelsen ønsker at holde til udløb. Obligationerne forrentes med 6 % p.a. og erhverves til kurs 80. Transaktionsomkostningerne udgør 50 t.kr. Obligationer- nes nominelle værdi er 10 mio. kr., og kostprisen udgør således 8 mio. kr. ekskl. transaktions- omkostninger. Den effektive rente på lånet kan beregnes til ca. 11,3 %. Hvis amortiseringen beregnes med denne rente, kan den effektive rente i resultatopgørelsen og den regnskabsmæs- sige værdi af obligationerne i balancen beregnes således efter metoden (i kr.):
Regnskabs- mæssig værdi af obligationer 8.050.000 8.361.135 8.707.486 9.093.039 9.522.230
Nominel rente (6 % p.a.)l
Rente i alt (effektiv rente)
Amorti- sering
Balance kostpris
År
Amortisering
–
–
–
– 8.050.000
0
20#1 20#2 20#3 20#4 20#5
600.000 600.000 600.000 600.000 600.000
311.135 346.351 385.553 429.191 477.770
911.135 8.050.000 946.351 8.050.000 985.553 8.050.000 1.029.191 8.050.000 1.077.770 8.050.000
311.135 346.351 385.553 429.191
477.770 10.000.000
Ovenstående tal er beregnet som angivet nedenfor:
► Nominel rente = nominelle værdi x rente ► Amortisering = rente i alt - nominel rente
► Rente i alt = regnskabsmæssig værdi x effektiv rente ► Balance kostpris = kostpris + transaktionsomkostninger ► Regnskabsmæssig værdi af obligationer = kostpris + amortisering
Anvendelse af amortiseret kostpris har størst effekt på finansielle aktiver med lang løbetid eller langfristede lån. For kortfristede tilgodehavender vil amortiseret kostpris i mange tilfælde ikke medføre væsentlige forskelle i forhold til nominel værdi, idet der ofte ikke er store forskelle mellem kostpris og aktivets hovedstol. For en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden for amortiseret kostpris henvises til afsnit 21.7 Metoder til måling . Valg af regnskabspraksis for nedskrivning af finansielle aktiver Nedskrivningsreglerne for finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, er i lighed med lovens øvrige bestemmelser for finansielle instrumenter som udgangspunkt baseret på en fortolk- ning af IAS 39. IAS 39 er erstattet af IFRS 9 med virkning for regnskabsår, der starter 1. januar 2018 eller senere. Hvor IAS 39 havde en incurred credit loss-model, har IFRS 9 en expected credit loss-model, der skal sikre tidligere indregning af nedskrivninger på finansielle aktiver. Loven inde- holder ingen detaljeret regulering i forhold til nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvorfor IFRS 9 på samme måde som IAS 39 kan anvendes til at udfylde lovens rammer. Valg mellem IAS 39- og IFRS 9-fremgangsmåden er et valg af regnskabspraksis, hvorfor et skift til IFRS 9-modellen er en ændring af anvendt regnskabspraksis. Nedenfor er nedskrivningsreglerne efter IAS 39 og IFRS 9 beskrevet.
Nedskrivning af finansielle aktiver er et valg mellem IAS 39 og IFRS 9
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 335
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease