Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 20 Finansielle aktiver

Bestemmelserne i IFRS 9 om værdiforringelse finder anvendelse på finansielle aktiver, som måles til amortiseret kostpris. Herudover vil uigenkaldelige kredittilsagn, finansielle garantier, leasing- tilgodehavender og kontraktaktiver være omfattet, jf. IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kun- der . Ved anvendelsen af nedskrivningsmodellen efter IFRS 9 skal virksomheden enten anvende en simplificeret eller en generel model. For tilgodehavender fra salg og kontraktaktiver, som ikke indeholder væsentlige finansieringsele- menter, anvendes den simplificerede model. Den simplificerede model kan også anvendes for til- godehavender fra salg og kontraktaktiver, som indeholder væsentlige finansieringselementer, og for leasingtilgodehavender, hvis virksomheden i sin regnskabspraksis vælger den simplificerede model. For alle andre finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, skal den generelle mo- del anvendes. Et eksempel på et finansielt aktiv, hvor nedskrivninger skal opgøres efter den gene- relle model, er koncerninterne udlån, hvor det forventede tab på udlånet skal opgøres for en peri- ode på mindst 12 måneder. Forskellen mellem den generelle og den simplificerede model består i, at virksomheden ved den simplificerede model ikke løbende skal overvåge ændringer i tilgodehavendernes kreditkvalitet over tid.

Nedskrivning efter IFRS 9

Anvendelsesområde

Generel Model

Simplificeret Model

Kortfristet (under 12 måneder) Tilgodehavender fra salg Kontraktaktiver Langfristet (over 12 måneder) Tilgodehavender fra salg Kontraktaktiver Andre finansielle aktiver, som fx koncerninterne udlån, virksomheds- obligationer

√ √

Valg af model Valg af model

Kredittilsagn/finansielle garantikontrakter

Leasingtilgodehavender

Valg af model

For de fleste virksomheder er vurderingen af tab på tilgodehavender fra salg et centralt område. Ved anvendelse af den simplificerede model opgøres det samlede forventede kredittab på tilgode- havendet ved misligholdelse i hele tilgodehavendets levetid. Virksomheden skal således ikke lø- bende overvåge ændringer i tilgodehavendets kreditkvalitet over tid. IFRS 9 nævner specifikt en tabsmatrix som en mulighed til vurderingen af tab på tilgodehavender fra salg. En tabsmatrix an- vender både historiske, aktuelle og fremadrettede oplysninger til at estimere det forventede kre- dittab. Dette er gennemgået nærmere i nedenstående eksempel.

Simplificeret model, IFRS 9

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 337

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease