Kapitel 21 Finansielle forpligtelser
IFRS 9 Finansielle instrumenter , der ved regnskabsaflæggelse efter IFRS-standarderne har afløst IAS 39 og som er trådt i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar 2018 eller senere, kan anven- des til fortolkning af lovens bestemmelser i den udstrækning, standardens bestemmelser ikke er i konflikt med lovens ordlyd. For finansielle forpligtelser skal IAS 39 dog fortsat anvendes som lo- vens primære fortolkningsgrundlag. Loven indeholder i § 37, stk. 5, mulighed for fuld anvendelse af IFRS-standarderne for finansielle instrumenter. Hvis dette valg er foretaget, skal IFRS 9 anvendes i sin helhed. Se mere herom i afsnit 20.9 Regnskabsmæssig behandling efter IFRS-standarderne . 21.3 Indhold og definition For definitionen af finansielle instrumenter generelt samt opdelingen og forskellene mellem pri- mære og afledte finansielle instrumenter henvises til kapitel 20 Finansielle aktiver . Der er i loven indarbejdet en generel definition af finansielle forpligtelser.
IAS 39 er primært fortolknings- bidrag
Finansielle forpligtelser er efter loven forpligtelser i form af:
Finansielle forpligtelser
► Aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand ► Aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.
Finansielle forpligtelser omfatter dermed en stor del af virksomhedens forpligtelser, herunder kre- ditorer, banklån, finansielle leasingforpligtelser, realkreditlån m.v.
Forpligtelser, som udspringer af love m.v., er ikke omfattet af definitionen af finansielle forplig- telser. Ikke-finansielle forpligtelser omfatter eksempelvis gæld til offentlige myndigheder, såsom momsgæld, skyldig A-skat og andre medarbejderforpligtelser, herunder feriepengeforpligtelser. Ikke-finansielle forpligtelser præsenteres typisk i balancen som "Anden gæld". Sondringen mellem finansielle og ikke-finansielle forpligtelser er vigtig, idet såvel indregning som måling er væsentlig forskellig. Finansielle forpligtelser måles efter kravene for finansielle instru- menter (IAS 39), mens ikke-finansielle forpligtelser måles efter kravene for hensatte forpligtelser (IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver ), indkomstskatter (IAS 12 Indkomstskatter ) og medarbejderforpligtelser (IAS 19 Personaleydelser ). For yderligere om indregning og måling af ikke-finansielle forpligtelser henvises til kapitlerne 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver , 27 Indkomstskatter og 32 Medar- bejderforpligtelser i denne publikation. 21.4 Klassifikation af gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter Den regnskabsmæssige sondring mellem egenkapital og forpligtelser har historisk set ikke givet væsentlige udfordringer for udsteder. Traditionelt har den regnskabsmæssige behandling hoved- sageligt været bestemt af instrumentets juridiske form. Imidlertid er den økonomiske sondring mellem egenkapital og forpligtelser ikke helt så tydelig, som man ville forvente på baggrund af den juridiske kategorisering. Det kan eksempelvis hævdes, at præferenceaktier, som kan kræves ind- løst, bør anses for en forpligtelse snarere end egenkapital. Modsat vil mange argumentere for, at en obligation, som aldrig skal tilbagebetales, men som skal konverteres til ordinære aktier, har flere lighedstræk med egenkapital end med finansielle forpligtelser, også før konvertering. På grund af sådanne instrumenters tvetydige karakter har det ikke altid været nemt at afgøre, hvor- dan de regnskabsmæssigt skal behandles.
Ikke-finansielle forpligtelser
348 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease