Kapitel 21 Finansielle forpligtelser
Loven indeholder ingen entydig stillingtagen til, hvorvidt kravene i IAS 32 om klassifikation af gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter skal finde anvendelse under loven. Historisk har dansk regnskabslovgivning været baseret på en juridisk/selskabsretlig fortolkning af, hvad der skal klassificeres som egenkapital i modsætning til IAS 32, der tager udgangspunkt i ind- hold og realia. I bemærkningerne til § 11 i lov nr. 738 af 1. juni 2015 anfører lovgiver, at det vil være naturligt at anvende IAS 32 til klassifikation af gælds- og egenkapitalinstrumenter. EY's holdning På grundlag af ønsket om en IFRS-tilpasning af loven og lovbemærkningen til § 11, bør IAS 32 efter EY's opfattelse anvendes til fortolkning af, hvad der skal klassificeres som henholdsvis gælds- og egenkapitalinstrumenter. Sondringen mellem egenkapital og forpligtelser kan være kompleks. Reglerne finder dog anven- delse uanset regnskabsklasse. Den regnskabsmæssige klassifikation af instrumenter som enten forpligtelser eller egenkapital er mere end blot et spørgsmål om allokering. Indregning af visse forpligtelser, især derivater, til dags- værdi indebærer, at klassifikation af en post som en forpligtelse kan medføre øget volatilitet i re- sultatopgørelsen, som ikke ville opstå, hvis posten var klassificeret som et egenkapitalinstrument. Når en virksomhed udsteder egenkapital, får køber en ejerandel i virksomheden. Ejerandelen be- lønnes med udbytte, som regnskabsmæssigt behandles som udlodning af virksomhedens overførte resultat. Forpligtelser, som fx et lån, belønnes med rente. Generelt har en virksomheds långivere prioritet forud for dens aktionærer. I praksis kan forskellige kategorier af långivere og aktionærer have forskellige rettigheder. Generelt kan et instrument alene klassificeres som egenkapital, hvis udstederen af instrumentet har en ubetinget ret til at undgå afregning i kontanter eller i et andet finansielt instrument, eller hvis afregning skal ske i egne egenkapitalinstrumenter. I sidstnævnte tilfælde skal der være tale om en udveksling af et fast beløb i kontanter for et fast antal egne egenkapitalinstrumenter (læs mere om fixed for fixed-kriteriet nedenfor). I alle andre tilfælde vil klassifikationen være et gælds- instrument. Ovenstående definitioner kan have relevans for klassifikation af gæld og egenkapital i visse virk- somhedstyper som fx interessentskaber, kommanditselskaber og andelsselskaber. Dette har sær- ligt betydning, når virksomhedsejere i henhold til aftale har mulighed for at hæve eller udlodde indeståender på egenkapitalkonti, uden at virksomhedens ledelse kan modsætte sig. I sådanne tilfælde vil der i henhold til IAS 32 være tale om et gældsinstrument. Derudover kan anvendelse af IAS 32 til klassifikation af gæld og egenkapital også få betydning for klassifikationen af en række finansielle instrumenter som konvertible lån, warrants, put-optioner, præferenceaktier m.v. samt en eventuel forpligtelse til tilbagekøb af egne aktier. Definition af egenkapitalinstrumenter I henhold til IAS 32 defineres et instrument som egenkapital, hvis følgende to kriterier er opfyldt: A) Instrumentet indeholder ingen kontraktlige forpligtelser til, at: - levere likvider eller andre finansielle instrumenter til tredjemand, eller - udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med en tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige for udsteder.
En god grundregel for klassifikation af gæld og egenkapital
Betydning for visse virksom- hedstyper
Betydning for visse finansielle instrumenter
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 349
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease