Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen

enhver tid kan skifte til en regnskabspraksis for en lavere regnskabsklasse, hvis virksomheden efter praksisændringen opfylder størrelsesgrænserne for den nye lavere regnskabsklasse.

Antallet af ansatte opgøres typisk ud fra ATP-metoden, hvor virksomhedens samlede ATP-bidrag for regnskabsåret opgøres som et gennemsnit for antallet af heltidsansatte. Se mere herom i afsnit 37.6 Personaleomkostninger og ledelsesvederlag . Virksomhederne skal i to på hinanden følgende regnskabsår overstige/ikke længere overstige mindst to af størrelserne, før der skal skiftes regnskabsklasse. Det er uden betydning, om der eksempelvis er tale om nettoomsætning og balancesum det første år og balancesum og antal med- arbejdere det næste år. Skift af regnskabsklasse sker i det andet år, hvor to af grænserne over- skrides/ikke længere overskrides, hvorfor reglerne for den regnskabsklasse, som virksomheden skifter til, skal anvendes allerede fra starten af dette regnskabsår. I oktober 2023 har Erhvervsstyrelsen sendt et lovudkast i høring, som indeholder forslag om at forhøje størrelsesgrænserne for regnskabsklasserne med ca. 25 %, hvilket vil betyde, at en række danske virksomheder vil gå et trin ned i regnskabsklasse. Se mere herom i afsnit 1.7. Når der foretages justeringer af lovens størrelsesgrænser, skal regnskabsklassen vurderes ud fra de nye størrelsesgrænser, som er gældende på balancedagen. De nye størrelsesgrænser anvendes ligeledes på forrige års nettoomsætning, balancesum og antal ansatte ved vurderingen af to på hinanden følgende regnskabsår, jf. ovenfor. For visse regnskabsposter gælder særligt lempelige regler for ændring af anvendt regnskabsprak- sis, der skal foretages som følge af skift til højere regnskabsklasse. For omtale henvises til kapitel 12 Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl . Der er ingen specifikke bestemmelser i loven for, hvordan virksomheder skal forholde sig, når de rykker ned fra en højere regnskabsklasse. Hvis en lavere regnskabsklasse medfører ændringer i kravene til indregning og måling, vil dette som udgangspunkt skulle behandles som en ændring af regnskabspraksis. Oplysningskrav, der ikke er krævet af en ny lavere regnskabsklasse, kan efter EY's opfattelse udgå uden anførsel af sammenligningstal fra tidligere år, og regnskabsposter, der kan sammenlægges efter den lavere regnskabsklasse, kan sammendrages. EY's holdning Hvis der er risiko for, at virksomheden igen vil rykke op i en højere regnskabsklasse inden for en kortere årrække, er det EY's anbefaling, at der ikke ændres regnskabspraksis, men at den hidtil anvendte regnskabspraksis bibeholdes, og det i stedet anføres, hvilke tilvalg der er fore- taget fra en højere regnskabsklasse. Et nystiftet kapitalselskab placeres i en regnskabsklasse på basis af virksomhedens forventede nettoomsætning, balancesum og antal medarbejdere ved den første regnskabsaflæggelse. Hvis virksomheden ikke overskrider to af størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B ved den første regnskabsaflæggelse, er virksomheden omfattet af regnskabsklasse B. Herefter gælder 2-årsreg- len for oprykning til regnskabsklasse C. Hvis to af størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C allerede er overskredet ved den første regn- skabsaflæggelse, indplaceres virksomheden i regnskabsklasse C ved den første regnskabsaflæg- gelse. Det må derfor anbefales nystiftede virksomheder at vælge indregnings- og målingsbestem- melser og foretage registreringer i overensstemmelse med de forventede regnskabstal for det før- ste regnskabsår. Hvis første regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder, skal nettoom- sætningen omregnes til 12 måneder, jf. omtale ovenfor.

Gennemsnitligt antal ansatte

Skift mellem regnskabs- klasser

Forslag om forhøjede størrelses- grænser

Oprykning til højere regnskabs- klasse Nedrykning fra højere regnskabs- klasse

Nystiftede selskaber

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 35

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease