Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 21 Finansielle forpligtelser

Punkt A) henviser til definitionen af en finansiel forpligtelse og slår fast, at et instrument, som medfører en kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle instrumenter til en anden part eller til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser på potentielt ugunstige vilkår for udsteder, ikke kan være et egenkapitalinstrument. Bestemmel- serne medfører, at et instrument kun kan klassificeres som egenkapital, når udbetaling af afkast eller tilbagebetaling af indskudt kapital er underlagt den udstedende virksomheds kontrol. Punkt B) omhandler instrumenter, dvs. kontrakter, som kan eller skal afregnes i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. Ved at bygge på definitionen af et egenkapitalinstrument og for- ståelsen af egenkapitalrisiko slås det fast, at kontrakter, som afregnes ved overdragelse af et fast antal egenkapitalinstrumenter for et fast beløb, er egenkapitalinstrumenter (fixed for fixed-krite- riet). Hvis der introduceres andre risici i kontrakten, så der ikke er tale om et fast beløb for et bestemt antal egenkapitalinstrumenter, er kontrakten en finansiel forpligtelse og skal derfor ikke regnskabsmæssigt behandles som et egenkapitalinstrument. Et eksempel på en kontrakt, som opfylder fixed for fixed-kriteriet i IAS 32.16(b) er en udstedt aktieoption, som giver modparten ret til at købe et fast antal af virksomhedens aktier for en fast pris. Dagsværdien af en sådan kontrakt kan variere med udsving i markedsrenter eller aktiekursen, men forudsat at ændringerne i dagsværdien ikke ændrer den pris, som skal betales eller modtages, eller antallet af aktier der skal leveres eller modtages ved afregning, opfylder kontrakten definiti- onen på et egenkapitalinstrument. I tilfælde af at der sker ændringer i egenkapitalen af den udstedende virksomhed, fx aktiesplit/kon- solidering, tilbagekøb af aktier, ekstraordinære udbytter og lignende, kan instrumentet fastholde sin klassifikation, hvis blot det sikres, at de forholdsmæssige rettigheder af instrumentet før og efter ændringer forbliver de samme. En anden type af justeringer, som ofte kan finde sted, er hvor en virksomhed udsteder tegnings- retter, som har en "stepped" udnyttelsespris, hvilket vil sige, at prisen pr. tegningsret er fast ved udstedelse af tegningsretterne, og at prisen stiger til en højere fastsat pris afhængigt af, på hvilket tidspunkt tegningsretten udnyttes. For at fixed for fixed-kriteriet i IAS 32 kan anses for at være opfyldt, er det centralt, at priserne pr. tegningsret på de forskellige tidspunkter er fastsat på ud- stedelsestidspunktet. Hvis prisen pr. tegningsret i stedet var tilknyttet fx et prisindeks, vil fixed for fixed-kriteriet ikke blive anset for opfyldt.

IAS 32.16(a)

IAS 32.16(b)

"Stepped" udnyttelses- pris

Finansielle forpligtelser

Definitionen af finansielle forpligtelser omfatter også kontrakter, hvor virksomheden benytter sine egne egenkapitalinstrumenter som betalingsinstrument. Dette gælder kontrakter, hvor virksom- heden skal overdrage egne aktier for en værdi svarende til et fast beløb i likvide beholdninger. Dette indebærer principielt, at det antal aktier, som kontrakten omfatter, ikke er fast, men be- stemmes af kursen på aktien eller værdien af andre aktiver på afregningstidspunktet. Et eksempel kan være en købstransaktion, hvor afregningsværdien skal svare til et fast beløb, som kan afregnes i et variabelt antal aktier, som afhænger af aktiernes kurs på afregningstidspunktet. Sådanne kon- trakter falder ind under definitionen af finansielle forpligtelser og klassificeres dermed som for- pligtelser på udstedelsestidspunktet. Det bør generelt bemærkes, at i de tilfælde, hvor virksomhe- den benytter egne aktier som betalingsmiddel, skal der udvises forsigtighed, og der bør foretages en nærmere vurdering af den regnskabsmæssige behandling. Definitionen af egenkapitalinstrumenter omfatter ikke virksomhedens egne egenkapitalinstrumen- ter eller kontrakter, som i sig selv er instrumenter vedrørende fremtidig overdragelse af virksom- hedens egne egenkapitalinstrumenter. Det er udelukkende kontrakter vedrørende overdragelse af egne egenkapitalinstrumenter i ét trin, som kan være egenkapitalinstrumenter. En option på at købe tegningsretter i udsteder skal fx altid indregnes som en finansiel forpligtelse for udsteder, uafhængig af om der er tale om et fast beløb for et bestemt antal tegningsretter og aktier i hen- holdsvis optionen og tegningsretten.

Afregning i egne aktier

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 351

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease