Kapitel 21 Finansielle forpligtelser
Eksempel på option på køb af aktier
En virksomhed udsteder en option, som giver modparten ret til at købe en fast mængde af virk- somhedens aktier for et fast beløb i likvide beholdninger, og hvor kontrakten i tilfælde af, at optionen udnyttes, skal afregnes ved overdragelse af aktierne mod betaling af beløbet i likvider. Det vil sige, der er ikke tale om nettoafregning af kontraktens værdi, ved at kontraktens netto- værdi afregnes ved overdragelse af likvider eller aktier, men om bruttoafregning hvor den fundne værdi betales ved optionens udnyttelse. I dette tilfælde falder optionen ikke ind under definitionen af en finansiel forpligtelse, i og med at der er tale om et fast beløb i likvider for et fast antal aktier, og skal derfor af udsteder regn- skabsmæssigt behandles som et egenkapitalinstrument. Dette medfører, at udsteder regnskabs- mæssigt skal behandle en optionspræmie, modtaget fra modparten, som en forøgelse af egen- kapitalen. Eftersom egen egenkapital skal indregnes til kostpris, skal virksomheden ikke måle optionen til dagsværdi i efterfølgende perioder, i modsætning til hvis instrumentet havde været indregnet som et afledt finansielt instrument eller en forpligtelse. Hvis modparten vælger at benytte sig af optionen på at købe aktier ved kontraktudløb, skal det beløb, der er modtaget for aktierne, regnskabsmæssigt behandles som en forøgelse af egenka- pitalen. Hvis optionen udløber uden at være udnyttet, sker der ingen indregning ud over den første ind- regning af optionspræmien i egenkapitalen. Appendikset til IAS 32 indeholder også eksempler på den regnskabsmæssige behandling af købte optioner og terminskontrakter. Sondringen mellem udstedt egenkapital og udstedt gæld har stor betydning, først og fremmest i forhold til sammensætningen af balancen og forholdet mellem forpligtelser og egenkapital i for- bindelse med måling af virksomhedens soliditet. Standarden kræver endvidere, at resultatopgø- relsens klassifikation af poster vedrørende finansielle instrumenter skal svare til klassifikationen i balancen. Dette indebærer, at renter, udbytte, tab og gevinster vedrørende et finansielt instru- ment eller et element, som er klassificeret som en finansiel forpligtelse, skal indregnes som en indtægt eller en omkostning i resultatopgørelsen, mens udbetalinger til indehavere af et egenka- pitalinstrument skal indregnes direkte i egenkapitalen, justeret for eventuelle skattemæssige ef- fekter. Udbetaling af udbytte på aktier, der fuldt ud indregnes som forpligtelser (fx visse præfe- renceaktier), skal indregnes som omkostninger på samme måde som renter på en obligation. Til- svarende indregnes gevinster og tab vedrørende indløsning eller refinansiering af finansielle for- pligtelser i resultatopgørelsen, hvorimod indløsning eller refinansiering af egenkapitalinstrumen- ter indregnes som egenkapitalbevægelser. Ændringer i dagsværdien af et egenkapitalinstrument indregnes ikke i årsregnskabet. Sammensatte finansielle instrumenter De fleste finansielle instrumenter klassificeres enten som en finansiel forpligtelse eller egenkapital i deres helhed, men dette er ikke tilfældet for alle finansielle instrumenter. Nogle finansielle in- strumenter indeholder begge dele og er defineret i IAS 32 som sammensatte finansielle kontrakter (compound financial instruments), som ligeledes finder anvendelse under loven. Et sammensat finansielt instrument er et finansielt instrument, som ikke er et derivat, og som fra udsteders side indeholder både en finansiel forpligtelse og et egenkapitalinstru- ment.
Ens præsen- tation i de primære opgørelser
Definition
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 353
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease