Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
Udgangspunktet er, at kontrakter, hvor der er mulighed for kontant differenceafregning, skal ind- regnes i balancen som et afledt finansielt instrument, dvs. til dagsværdi. Kontrakter, der kan op- fyldes ved fysisk levering, men som indeholder en option på kontant differenceafregning, kan i visse tilfælde behandles som en gensidig bebyrdende aftale – dvs. som en fysisk kontrakt, jf. und- tagelsen i § 37, stk. 3. Loven indeholder en undtagelse for behandlingen af sådanne råvarebaserede kontrakter fra ind- regning i balancen, hvis de opfylder følgende kriterier: ► Kontrakten er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hen- syn til fysiske køb, salg eller anvendelse.
Undtagelse, § 37, stk. 3, nr. 6
► Fra første færd blev kontrakten indgået med henblik herpå. ► Kontrakten forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.
Hvis alle tre ovenstående kriterier er opfyldt, skal kontrakten regnskabsmæssigt behandles som en fysisk kontrakt/gensidig bebyrdende aftale, jf. ovenfor. Hvor der findes en praksis i virksomheden for at modtage varen og sælge den inden for en kort periode med henblik på at skabe en gevinst gennem kortsigtede udsving i kurser eller handelsmar- gin (dealers margin), kan der ikke argumenteres for, at kontrakten er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens fysiske køb, salg eller anvendelse. Sådanne kontrakter behandles derfor som en finansiel kontrakt. 22.4 Første indregning af afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter skal måles til kostpris ved første indregning i balancen, hvilke ofte er på transaktionstidspunktet. I praksis er kostprisen for de fleste afledte finansielle instrumenter ved første indregning 0 kr. For optioner skal der betales en optionspræmie, hvorfor kostprisen for optioner kan være højere end 0 kr.
Kostpris, § 36
22.5 Efterfølgende måling
Efter første indregning skal afledte finansielle instrumenter altid måles til dagsværdi.
Dagsværdi, § 37
Alle værdireguleringer på afledte finansielle instrumenter skal i henhold til lovens hovedregel ind- regnes i resultatopgørelsen.
Hovedregel
I de situationer, hvor hensigten med indgåelse af et afledt finansielt instrument er at afdække risici relateret til fremtidige pengestrømme, giver loven mulighed for at undgå den volatilitet, som en måling til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen vil medføre. Volatiliteten kan und- gås, ved at anvende de særlige regler der gælder for sikring af fremtidige pengestrømme (cash flow hedges), hvor værdireguleringer midlertidigt indregnes på egenkapitalen, hvilket er en und- tagelse til hovedreglen om indregning i resultatopgørelsen, jf. afsnit 22.6 nedenfor.
Undtagelse
Måling til dagsværdi er behandlet i kapitel 4 Dagsværdimåling . Erhvervsstyrelsen har præciseret, at IFRS 13 Dagsværdimåling skal anvendes som fortolkningsbidrag til loven.
Dagsværdi- måling
370 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease