Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
► Hyppigheden af tilsvarende transaktioner i tidligere perioder ► Virksomhedens evne til og mulighed for at gennemføre transaktionen ► Virksomhedens forretningsplaner.
Tidsperioden for realisering af transaktionen er også af betydning. Sædvanligvis vil tidshorisonten for, hvornår transaktionen forventes at forekomme, påvirke sandsynligheden af transaktionen. Jo længere ude i fremtiden en transaktion forventes at finde sted, desto stærkere indikationer kræves der på, at transaktionen vil finde sted, for at den kan anses for højst sandsynlig. Den andel af de forventede transaktioner, der sikres, er også af betydning. Hvis virksomheden forventer salgsindtægter på 100 mio. USD i det kommende år, er det nemmere at opfylde kravet om "højst sandsynlig", hvis virksomheden sikrer 50 mio. USD, end hvis den sikrer 90 mio. USD. Sikringsinstrumentet I langt de fleste sikringsforhold volder det ikke problemer at definere sikringsinstrumentet. Sik- ringsinstrumentet kan fx være en renteswap i et sikringsforhold, som afdækker renterisikoen på et lån. Et sikringsinstrument kan være et derivat, som er henført til et sikringsforhold. Ved sikring af valutarisiko kan finansielle instrumenter, som ikke er derivater, normalt også klassificeres som sikringsinstrumenter (fx et lån, indestående eller tilgodehavende).
Eksempler på sikringsinstrumenter og hvad de kan sikre
► En renteswap, som ombytter en variabel rente med en fast rente, kan klassificeres som et sikringsinstrument i en sikring af et variabelt forrentet lån. ► En renteswap, som ombytter en fast rente med en variabel rente, kan klassificeres som et sikringsinstrument i en sikring af et fastforrentet lån. ► En valutaterminskontrakt kan klassificeres som et sikringsinstrument i en sikring af valuta- risikoen vedrørende højst sandsynlige salg af varer eller tjenesteydelser i fremmed valuta. ► Et lån i fremmed valuta kan klassificeres som et sikringsinstrument for en nettoinvestering i samme fremmede valuta.
Virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter kan ikke benyttes som sikringsinstrumenter.
Et sikringsinstrument kan være et afledt eller et ikke-afledt finansielt instrument eller en (pro- cent)del heraf. En virksomhed kan ikke kun klassificere et sikringsinstrument for en del af ændringen i dagsvær- dien, der kun hidrører fra en del af sikringsinstrumentets løbetid. Sikringsinstrumentet skal altså klassificeres for hele ændringen i dagsværdien, der hidrører fra hele den periode, hvor sikringsin- strumentet fortsat er udestående. Dette betyder ikke nødvendigvis, at instrumentet skal være klas- sificeret for hele sin løbetid. En virksomhed kan fx sikre spotdelen af valutarisikoen på et højst sandsynligt salg om 12 måneder med en 7-årig finansiel forpligtelse i samme valuta, så længe hele valutaeffekten indgår i den periode, hvor den finansielle forpligtelse er klassificeret som et sik- ringsinstrument.
En skrevet option kan ikke indgå i et sikringsforhold. Omvendt kan en købt option indgå i et sik- ringsforhold, jf. nærmere nedenfor.
Optioner
374 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease