Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
22.11 Måling af sikrede aktiver og forpligtelser
Visse finansielle aktiver og forpligtelser skal som bekendt behandles efter § 37, stk. 2, og måles til amortiseret kostpris:
Amortiseret kostpris, § 37, stk. 2
► Finansielle aktiver, der holdes til udløb. ► Udlån og tilgodehavender fra virksomhedens egne aktiviteter. ► Finansielle forpligtelser, der ikke indgår i en handelsbeholdning.
Virksomheder kan, uanset lovens hovedregel om måling til amortiseret kostpris, i stedet vælge at måle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf til dagsværdi, i det omfang de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der ligeledes måles til dagsværdi. Herved opnås regnskabsmæssig symmetri, så både det sikrede eller dele heraf og sikringsinstrumentet måles til dagsværdi, og værdireguleringerne af begge indregnes i resultatopgørelsen. Sikringen af det finansielle aktiv el- ler forpligtelse udgør derved en dagsværdisikring.
Dagsværdi, § 37 a
Det er et krav, at sikringen er effektiv. Hvis de finansielle aktiver og forpligtelser ikke er effektivt sikret, kan bestemmelsen ikke anvendes.
Bestemmelsen har tidligere alene givet mulighed for, at virksomheder kunne måle finansielle akti- ver og forpligtelser eller bestanddele heraf til dagsværdi, hvis de var effektivt sikret af et sikrings- instrument, der ligeledes skulle måles til dagsværdi. Bestemmelsen har primært til formål at sikre regnskabsmæssig symmetrisk behandling af det sikrede og en sikringstransaktion. Anvendelsesområdet for § 37 a er udvidet, så ikke-finansielle aktiver og forpligtelser eller be- standdele heraf, som er effektivt sikret af et sikringsinstrument, også kan anvende bestemmelsen. Ændringen skyldes, at regnskabsdirektivet ikke er begrænset til dagsværdisikring af finansielle aktiver og forpligtelser, men også kan anvendes for ikke-finansielle aktiver, eksempelvis varebe- holdninger, som er sikret af råvarekontrakter, eller til sikring af ikke-finansielle forpligtelser. IAS 39, der er det primære fortolkningsgrundlag til loven, indeholder forholdsvis restriktive regler for, hvornår dagsværdisikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser kan finde sted. IAS 39 kræver enten, at hele aktivet eller forpligtelsen sikres, eller at alene valutakurselementet af et aktiv eller en forpligtelse sikres. Reglerne for dagsværdisikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser er generelt lempet med implementeringen af IFRS 9. Loven har hidtil været fortolket baseret på kravene i IAS 39 og ud- gangspunktet er fortsat, at IAS 39 generelt anvendes som fortolkningsgrundlag for regnskabs- mæssig sikring, men IFRS 9 er fundet egnet til at udfylde § 37 a, for så vidt angår dagsværdisikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser. § 37 a vil i praksis primært være relevant til sikring af værdien af råvarer, herunder for en række "commodity"-varer, hvor den målingsmæssige asymmetri mellem måling af det sikrede, fx et va- relager til kostpris og sikringsinstrumentet til dagsværdi, elimineres gennem muligheden for at måle det sikrede (eller bestanddele heraf) til dagsværdi, hvis det er effektivt sikret. Udvidelsen af bestemmelsens anvendelsesområde forventes derfor at få begrænset effekt. 22.12 Præsentation og oplysninger I afsnittet om anvendt regnskabspraksis skal der efter § 53 redegøres for anvendt praksis for ind- regning og måling af afledte finansielle instrumenter. Der er eksempler på formulering af anvendt regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter i EY's årsrapportmodeller, som findes på EY's hjemmeside under Årsregnskabsloven.
Også ikke- finansielle aktiver og forpligtelser
Anvendt regnskabs- praksis, § 53
388 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease