Kapitel 23 Varebeholdninger
Opgørelse af indirekte produktionsomkostninger (IPO) Loven indeholder ingen detailbestemmelser om opgørelse og indregning af IPO. Nedenstående er derfor baseret på kravene i IAS 2.
IPO er karakteriseret ved at opfylde følgende kriterier:
Definition af IPO
► Der skal være tale om omkostninger, som er foranlediget af produktionen ► Omkostningerne skal vedrøre fremstillingsperioden.
Kun IPO fra produktionen må indregnes. Salgs-, distributions- og administrationsomkostninger samt omkostninger til forskning kan ikke indregnes.
Med udgangspunkt i ovennævnte kriterier kan IPO opdeles i følgende to hovedtyper:
► Omkostninger vedrørende produktionsanlægget ► Omkostninger vedrørende arbejdskraften.
Omkostninger, der er knyttet til virksomhedens anlægsaktiver, som anvendes i produktionen, er typisk: ► Afskrivninger på maskiner, produktionsmateriel og produktionsbygninger ► Omkostninger til reparation og vedligeholdelse af ovenstående produktionsudstyr ► Øvrige omkostninger, som kan henføres til produktionen. "Øvrige omkostninger" kan fx være leasingydelser på operationelt leasede aktiver anvendt i pro- duktionen, forsikringspræmier vedrørende produktionsanlægget, produktionsafdelingens andel af omkostninger til husleje, rengøring, produktionsledelse m.v. Såvel variable som faste omkostninger skal medregnes til kostprisen, så længe det sker på en sy- stematisk måde. Omkostninger vedrørende arbejdskraften vil primært udgøre løn, gager, pension og feriepenge. Foruden løn og gager samt de afledte lønarter og sociale omkostninger, der indgår i kostprisens direkte lønandel, indregnes omkostninger til arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, arbejdsskadeforsikring, omkostninger til fabriksadministration og -ledelse m.v. Omkostninger vedrørende arbejdskraften er i praksis ofte vanskelige at opdele. Til brug for af- grænsningen skal følgende forhold klarlægges: ► Definition af hvilke medarbejdere, kategorier af medarbejdere eller andele af medarbejdere, der bør indgå i "puljen" af IPO ► Definition af hvilke omkostningsarter vedrørende de pågældende medarbejdere, der kan indgå i beregningsgrundlaget. IAS 2 oplister eksempler på, hvilke omkostninger der er opstået i forbindelse med produktionen, som ikke kan indgå i beregningen af IPO, men som skal indregnes som omkostninger i den periode, de opstår: ► Unormalt spild af materialer og unormalt forbrug af arbejdskraft eller andre produktionsom- kostninger ► Lageromkostninger, eksempelvis intern transport mellem produktionslagre, medmindre disse omkostninger er nødvendige i produktionen
Omkostninger vedrørende produktions- anlægget
Omkostninger vedrørende arbejdskraften
Omkostninger, der ikke kan indgå i bereg- ningen af IPO
394 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease