Kapitel 23 Varebeholdninger
Forhandlere af commodities kan i henhold til IAS 2 vælge ikke at følge den generelle kostprisme- tode, men kan i stedet vælge at måle varebeholdninger af commodities til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger. En sådan fremgangsmåde kan ikke anvendes under loven, der ikke indehol- der en lignende mulighed. Varebeholdninger eller bestanddele heraf kan måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der skal måles til dagsværdi. Hermed er det muligt at skabe symmetri mellem måling af det sikrede og sikringsinstrumentet. Dette kan fx være relevant for varebeholdninger af råvarer, som er sikret af råvarekontrakter. Se mere om dagsværdisikring af varebeholdninger i afsnit 22.11 Måling af sikrede aktiver og forpligtelser .
Dagsværdi- sikring af varelager, § 37 a
23.8 Særligt om varebeholdninger af handelsejendomme
Ejendomme, der er købt med henblik på videresalg inden for kort tid som led i virksomhedens nor- male aktivitet, eller som er købt med henblik på ombygning og/eller renovering og efterfølgende salg, kategoriseres som handelsejendomme, der skal behandles som varebeholdninger og måles til kostpris. Denne kategorisering vil primært gælde for virksomheder, der løbende handler med ejen- domme som en væsentlig primær aktivitet. Investeringsejendomme, der udbydes til salg, og som ikke ombygges eller renoveres med henblik på salg, forbliver kategoriseret som investeringsejen- domme. Se mere i kapitel 17 Investeringsejendomme . Indregningstidspunktet for ejendomme er normalt overtagelsesdagen, da de væsentligste risici og fordele først overgår til køber på dette tidspunkt. 23.9 Præsentation og oplysninger Forudbetalinger fra kunder til varekøb og varebeholdninger præsenteres brutto. Det er ikke tilladt at modregne modtagne forudbetalinger fra kunder på en synlig måde i varebeholdninger, i det omfang forudbetalingerne vedrører varebeholdninger. En sådan modregning er heller ikke tilladt efter IAS 2. I stedet skal disse modtagne forudbetalinger indregnes under gældsforpligtelser. I afsnittet om anvendt regnskabspraksis skal oplyses, hvordan de enkelte arabertalsposter under varebeholdninger er målt i balancen, herunder anvendt metode ved opgørelse af kostpris. Det skal i den forbindelse angives, hvorvidt renter indregnes i kostprisen. Herudover skal det beskrives, efter hvilke metoder og grundlag der foretages nedskrivning.
Modtaget forudbetaling, § 26, stk. 2
Anvendt regnskabs- praksis, § 53
Indregnes indirekte produktionsomkostninger, skal det oplyses, efter hvilken metode de er bereg- net. Anvendt regnskabspraksis kan formuleres således:
Beregnings- metode for IPO
Eksempel på oplysning om beregningsmetode for IPO
Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialeforbrug og løn samt vedlige- holdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. Indirekte produktionsomkost- ninger henføres til varebeholdninger på basis af anvendt timeforbrug på de enkelte varer.
For varebeholdninger gælder, at årets nedskrivninger og tilbageførsler af nedskrivninger skal op- lyses som en særlig post. For nedskrivningernes vedkommende gælder det dog kun, hvis nedskriv- ningerne af varebeholdningerne overstiger normale nedskrivninger.
Særlige poster, § 67 a
400 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease