Kapitel 24 Værdiforringelse af langfristede aktiver
24.5 Opgørelse af genindvindingsværdi Den regnskabsmæssige værdi af et aktiv skal nedskrives, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Genindvindingsværdien opgøres som den højeste værdi af:
Måling af genindvind- ingsværdien
► Salgsværdi med fradrag af salgsomkostninger, dvs. det beløb, som kan opnås ved salg af ak- tivet i en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter med fradrag af omkostninger direkte tilknyttet afhændelsen. ► Kapitalværdien, dvs. nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme ved fortsat anvendelse af aktivet og ved afhændelse ved udgangen af aktivets brugstid. For at kunne foretage en meningsfuld sammenligning af salgsværdi med fradrag af salgsomkost- ninger, kapitalværdi og aktivets regnskabsmæssige værdi skal der være sammenhæng mellem pen- gestrømme og aktiver og forpligtelser, der ligger til grund for fastsættelsen af alle disse tre beløb. Nedenfor ser vi nærmere på både salgsværdi med fradrag af salgsomkostninger og skøn af kapi- talværdi samt fastsættelsen af den regnskabsmæssige værdi for en CGU. Salgsværdi med fradrag af salgsomkostninger Ved fastlæggelse af salgsværdien med fradrag af salgsomkostninger skal det vurderes, om det aktiv, der har indikationer på en værdiforringelse, handles på et aktivt marked. Salgsværdi med fradrag af salgsomkostninger vil i disse tilfælde være de på markedet seneste afgivne købstilbud for et tilsvarende aktiv med fradrag af salgsomkostninger. Hvis det pågældende aktiv ikke har været handlet gennem længere tid på markedet, skal det vurderes, om der er sket væsentlige ændringer på det pågældende marked. Fremskaffelse af salgsværdi med fradrag af salgsomkost- ninger på et aktivt marked vil i praksis sjældent være tilgængelige for immaterielle og materielle aktiver samt for visse finansielle aktiver. Hvis aktivet ikke handles på et aktivt marked, skal salgsværdien med fradrag af salgsomkostninger estimeres ud fra de mest pålidelige og tilgængelige oplysninger, der kan indhentes på tidspunktet for gennemførelse af nedskrivningstesten. Det er væsentligt, at forudsætningerne for det pågæl- dende prisestimat er baseret på armslængdevilkår. I praksis anvendes også værdiansættelsesmo- deller til opgørelse af nettosalgspriser, når der ikke eksisterer et aktivt marked. Hvis der udøves væsentlige skøn ved opgørelse af en nettosalgspris, skal der foretages sammenholdelse af netto- salgspris og kapitalværdien. Som tidligere nævnt skal alle relaterede omkostninger ved salgstransaktionen fratrækkes i salgs- prisen. Det gælder omkostninger til rådgivere, stempelomkostninger, flytning eller omkostninger til istandsættelse til salgbar stand. Hvis der derimod anvendes en kapitalværdiberegning som grundlag for en opgørelse af salgsværdi med fradrag af salgsomkostninger, kan der i modsætning til en kapitalværdiberegning efter "value in use"-princippet tages højde for planlagte forbedringer og restruktureringer af de nuværende aktiver. Indgår effekten af forventede forbedringer og restruktureringer i opgørelsen af netto- salgsværdien, skal både den forventede værdiforøgelse og forventede omkostninger til forbedrin- ger og restruktureringerne indregnes i pengestrømmene.
Aktivet handles på et aktivt marked
Når aktivet ikke handles på et aktivt marked
Salgsomkost- ninger skal fratrækkes
412 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease