Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 24 Værdiforringelse af langfristede aktiver

Kapitalværdi

Kapitalværdien er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som forventes at hidrøre fra et aktiv eller en CGU. Kapitalværdien opgøres på baggrund af: ► Et skøn over de forventede fremtidige pengestrømme, der opgøres som indbetalinger fratruk- ket direkte henførbare udbetalinger, og den forventede scrapværdi ved en eventuel afhæn- delse af aktivet. ► En diskonteringssats, som reflekterer den eksisterende markedsvurdering af en forrentnings- procent inkl. risikotillæg for det specifikke aktiv eller tilsvarende aktiver.

Kapitalværdi, IAS 36.30

Skøn over fremtidige pengestrømme

Skønnet over de forventede fremtidige pengestrømme skal afspejle den fortsatte anvendelse af aktivet. Der kan ikke i skønnet tages hensyn til forventede forbedringer eller til restruktureringer, som virksomheden endnu ikke har forpligtet sig til at foretage. Finansiering og skat skal heller ikke indarbejdes i skønnet.

IAS 36.30

Pengestrømme kan deles op i en:

► Budgetperiode ► Terminalperiode.

Budgetperiode Pengestrømme i den konkrete budgetperiode skal være baseret på ledelsens seneste godkendte budgetter/fremskrivninger. Den konkrete budgetperiode skal omfatte en periode på højst fem år, medmindre en længere periode kan begrundes. Derefter fremskrives pengestrømme ved at eks- trapolere budgetterne/fremskrivningerne. Dette omtales ofte som terminalperioden.

Terminalperioden repræsenterer nutidsværdien af pengestrømme efter den konkrete budgetperi- ode. Terminalperioden kan repræsentere pengestrømme over en bestemt periode (fx penge- strømme fra år 5 til år 20) eller repræsentere nutidsværdien af uendelige pengestrømme. Mange værdiansættelsesmodeller forudsætter, at parametrene i terminalperioden er i en langvarig stabil situation. Hvis dette ikke er tilfældet, skal man vurdere den effekt, dette vil have på terminalperi- oden – fx behov for opdeling i flere terminalperioder. Det er en grundlæggende forudsætning, at pengestrømmene er baseret på rimelige og dokumen- terbare forudsætninger, som repræsenterer ledelsens bedste skøn. Ledelsen skal kunne sikre overensstemmelse mellem tidligere resultater og fremtidige skøn og forklare afvigelser mellem historiske tal og den forventede fremtidige udvikling. Det skyldes bl.a. forventninger om prisud- viklingen på markedet, forventninger om virksomhedens markedsandel, nye konkurrerende pro- dukter m.v. Ekstern dokumentation skal tillægges mest vægt, og der skal derfor tages hensyn til eksterne ana- lyser af brancheudviklingen og den makroøkonomiske udvikling i øvrigt. Med hensyn til terminal- perioden anfører IAS 36 eksplicit, at der normalt skal anvendes en stabil eller faldende vækstrate, og at denne vækstrate ikke må overstige den langsigtede vækstrate for de produkter, brancher eller lande, som virksomhedens aktiviteter dækker. Vækstraten kan også være nul eller negativ. Årsagen hertil er, at virksomheden på lang sigt næppe kan vokse hurtigere end den samlede øko- nomi. Forskelle i afkastet mellem forskellige virksomheder og brancher ventes at aftage med tiden. Ledelsen skal også kunne forklare eventuelle afvigelser mellem tidligere budgetter/prognoser og faktisk opnåede resultater. Vedtagne budgetter/prognoser kan ikke ukritisk lægges til grund i ned- skrivningstesten. Der kan være behov for reguleringer, fx hvis virksomheden har tradition for at være meget optimistisk i sin budgetplanlægning eller ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til ekstern dokumentation.

Terminal- periode

Forudsæt- ninger skal

være rimelige og dokumen- terbare

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 413

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease