Kapitel 25 Egenkapital
Tilgodehavende virksomhedskapital er omfattet af forældelseslovens frist på 3 år. Forældelsesfri- sten regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden beslutter at kalde den udestående virksomheds- kapital. Forældelsesfristens begyndelse kan dog højst udskydes i op til 10 år regnet fra forfalds- tidspunktet. Det vil i praksis sige, at begyndelsestidspunktet for forældelsen begynder at løbe, når virksomheden kalder den udestående kapital, dog så den almindelige forældelsesfrist på 3 år se- nest begynder at løbe 10 år efter selskabets stiftelse. Herefter er selskabet løbende (hvert tredje år) nødt til at sørge for at afbryde forældelsen.
Forældelses- frister
Der henvises til afsnit 25.9 for yderligere om den regnskabsmæssige behandling af ikke-indbetalt virksomhedskapital.
Hvis et kapitalindskud foretages i andre aktiver end likvider, såkaldt apportindskud, skal stiftelses- dokumentet indeholde oplysninger herom. Ved apportindskud skal der som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning, hvori en vur- deringsmand erklærer, at værdien af de indskudte aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag.
Apportindskud og vurderings- beretning
Indskydes en bestående virksomhed i forbindelse med en stiftelse, skal der tillige udarbejdes en åbningsbalance, som skal revideres, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt.
Revideret åbnings- balance
Der er i selskabslovens § 38 indarbejdet en lempelse fra kravet om vurderingsberetning ved ap- portindskud af børsnoterede værdipapirer eller aktiver, der i koncern- eller årsregnskabet er præ- senteret individuelt og samtidig måles til dagsværdi. Hvis vurderingsberetning fravælges, skal i stedet udarbejdes en ledelsesredegørelse, der stort set indholdsmæssigt svarer til en vurderings- beretning. Omkostninger relateret til egenkapitaltransaktioner Direkte omkostninger, afholdt i forbindelse med ændringer i egenkapitalens størrelse, skal indreg- nes direkte på egenkapitalen, eksempelvis omkostninger afholdt i forbindelse med kapitalforhø- jelse og ekstraordinært udbytte. Det skal vurderes, om omkostningen har direkte tilknytning til egenkapitaltransaktionen, og om der er sket en ændring af egenkapitalens størrelse. Den regnskabsmæssige behandling af transaktionsomkostningerne i forbindelse med en børsnote- ring afhænger af, om der er tale om en børsnotering af nye aktier (kapitalforhøjelse) eller eksiste- rende aktier. Transaktionsomkostninger, afholdt til en børsnotering af nye aktier, vil kvalificere til indregning på egenkapitalen, hvorimod omkostninger relateret til børsnotering af eksisterende aktier skal indregnes i resultatopgørelsen. Hvis der er tale om en børsnotering af både eksiste- rende og nye aktier, skal virksomheden foretage en fordeling af transaktionsomkostningerne.
Lempelse fra kravet om vurderings- beretning
Transaktions- omkostninger ved børsnotering
Vedrørende koncernregnskaber og egenkapitaltransaktioner i dattervirksomheder
Omkostninger til egenkapitaltransaktioner, der er indregnet direkte på egenkapitalen i dattervirk- somheder, anses i koncernregnskabet ikke for at være egenkapitalbevægelser, hvis sådanne æn- dringer ikke samtidig ændrer på koncernegenkapitalens størrelse. Sådanne omkostninger skal der- for indregnes i resultatopgørelsen i koncernregnskabet. Dette betyder også, at omkostninger til udlodning af ekstraordinært udbytte eller omkostninger til kapitalforhøjelse i dattervirksomheder skal indregnes i resultatopgørelsen i koncernregnskabet. Kapitalforhøjelser Beslutning om forhøjelse af virksomhedskapitalen kan ske enten på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Beslutning om kapitalforhøjelse skal vedtages som en vedtægtsændring.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 423
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease