Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 25 Egenkapital

Hvis kapitalforhøjelsen behandles på en ekstraordinær generalforsamling, skal den seneste revi- derede årsrapport fremlægges sammen med en beretning udarbejdet af bestyrelsen, der oplyser om væsentlige begivenheder af betydning for selskabets finansielle stilling, som er fremkommet siden udarbejdelsen af seneste årsrapport. Beretningen kan dog fravælges, hvis alle kapitalejere er enige herom.

En kapitalforhøjelse kan gennemføres ved:

► Kontant indbetaling ► Apportindskud ► Gældskonvertering ► Fondsemission.

Ved kontante kapitalforhøjelser er der mulighed for, at virksomhedskapitalen, der tegnes i forbin- delse med kapitalforhøjelsen, ikke indbetales fuldt ud. Dog skal mindst 25 % af virksomhedskapi- talen være indbetalt. Overkurs ved emission skal altid indbetales fuldt ud for aktieselskaber. Dette gælder, uanset om kapitalforhøjelsen gennemføres kontant eller ved apportindskud. I modsætning til dette kan an- partsselskaber nøjes med at indbetale 25 % af overkursen i en kontant kapitalforhøjelse. Et apport- indskud til overkurs vil altid blive anset som fuldt ud indbetalt. Der henvises endvidere til afsnit 25.9 for yderligere om den regnskabsmæssige behandling af ikke- indbetalt virksomhedskapital. Øvrige kapitalforhøjelser, der er gennemført ved gældskonvertering eller fondsemission, anses også for at være "indbetalt" fuldt ud. Kapitalforhøjelser, der gennemføres ved apportindskud, vil som beskrevet under stiftelse ligeledes være omfattet af kravet om vurderingsberetning, medmindre der indskydes børsnoterede værdi- papirer eller aktiver, der er præsenteret individuelt og samtidig måles til dagsværdi.

Mulighed for udskudt indbetaling

Apportindskud og vurderings- beretning

Indskydes en bestående virksomhed i forbindelse med en kapitalforhøjelse, skal der udarbejdes en overtagelsesbalance, som skal revideres, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt.

Revideret overtagelses- balance

En kapitalforhøjelse, hvor beslutning om kapitalforhøjelse, bindende tegning, indbetaling og an- meldelse i Erhvervsstyrelsen er gennemført inden balancedagen, skal altid indregnes i årsregnska- bet. Tilsvarende gælder, hvis beslutning, tegning og indbetaling er gennemført før balancedagen, men hvor anmeldelse og registrering er gennemført efter balancedagen. Anmeldelse af en kapitalfor- højelse skal i henhold til selskabsloven ske senest 14 dage efter, indbetaling er sket, eller fristen for indbetaling er udløbet. Den manglende registrering skal oplyses i noterne. Er der tvivl om, hvorvidt en besluttet kapitalforhøjelse reelt vil blive gennemført, skal eventuelle indbetalinger, der er modtaget i forbindelse med kapitalforhøjelsen, indregnes som forudbetalin- ger under gældsforpligtelser. I situationer, hvor en beslutning om kapitalforhøjelse ikke er truffet inden balancedagen, eller hvor beslutningen måske nok er truffet inden balancedagen, men hvor bindende tegning ikke er gen- nemført inden balancedagen, må kapitalforhøjelsen ikke indregnes i årsregnskabet. Der vil i stedet være tale om en ikke-regulerende begivenhed, jf. kapitel 13 Begivenheder efter balancedagen , der indregnes i det kommende regnskabsår.

Oplysning i årsregnskabet

424 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease