Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 25 Egenkapital

Kapitalnedsættelser

En beslutning om kapitalnedsættelse af virksomhedskapitalen kan ske på en ordinær eller ekstra- ordinær generalforsamling og skal vedtages som en vedtægtsændring.

Kapital- nedsættelse

Hvis en nedsættelse af virksomhedskapitalen behandles på en ekstraordinær generalforsamling, skal det seneste reviderede årsregnskab fremlægges sammen med en beretning udarbejdet af be- styrelsen, der oplyser om væsentlige begivenheder af betydning for selskabets finansielle stilling, der er fremkommet siden seneste årsrapport. Beretningen kan dog fravælges, hvis alle kapitalejere er enige herom.

Der skal efter en kapitalnedsættelse være fuld dækning for:

► Virksomhedskapitalen ► Lovpligtige reserver ► Vedtægtsmæssige reserver.

En kapitalnedsættelse kan ske til:

► Dækning af underskud ► Udbetaling til aktionærer ► Henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen. Skal en kapitalnedsættelse anvendes til dækning af underskud, er det et krav, at virksomhedens overførte underskud forinden nedsættelsen er søgt nedbragt ved anvendelse af virksomhedens øvrige egenkapitalreserver, der kan anvendes til dækning af underskud.

Kapital- nedsættelse til

dækning af underskud

En kapitalnedsættelse til dækning af underskud skal indregnes i det regnskabsår, hvor beslutning om kapitalnedsættelse er gennemført.

Skal nedsættelsesbeløbet derimod anvendes til udbetaling til kapitalejerne eller til henlæggelse til en særlig fond, er det et krav, at der foretages anmeldelse til Erhvervsstyrelsen med anmodning til kreditorerne om anmeldelse af krav, medmindre virksomhedskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb. Kapitalnedsættelsen kan først regnskabsmæssigt indregnes, når anmeldelsesfristen er udløbet (4 uger fra offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system), og even- tuelle anmeldte forfaldne krav er fyldestgjort, og når der på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Der skal alene ske anmeldelse om beslutning af en forventet kapitalnedsættelse, idet en kapital- nedsættelse automatisk anses for gennemført ved udløb af kreditorernes anmeldelsesfrist, med- mindre det i mellemtiden anmeldes, at kapitalnedsættelsen ikke skal gennemføres. En kapitalnedsættelse til udbetaling kan først indregnes i årsregnskabet på det tidspunkt, hvor alle betingelserne for at gennemføre kapitalnedsættelse er opfyldt. Det skal i tilknytning til egenkapitalopgørelsen oplyses, hvis en kapitalnedsættelse er besluttet og igangsat inden balancedagen, men ikke er endelig gennemført på balancedagen. Køb og salg af egne kapitalandele Selvom den regnskabsmæssige behandling ved køb og salg af egne kapitalandele stort set svarer til en kapitalnedsættelse (køb) og kapitalforhøjelse (salg), ændres den nominelle virksomhedska- pital ikke. Købs- og salgstransaktioner af egne kapitalandele indregnes direkte på egenkapitalens frie reserver. Se endvidere kapitel 35 Egne kapitalandele for yderligere om den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele.

Kapital- nedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til særlig fond

Køb og salg af egne kapitalandele

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 425

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease