Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 25 Egenkapital

25.9 Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital og overkurs Efter selskabslovens § 33, stk. 2, kan ikke-indbetalt selskabskapital kræves indbetalt på anfordring af selskabets centrale ledelsesorgan, som typisk er bestyrelsen. Ved tegningen har de pågældende kapitalejere givet et ubetinget tilsagn om at foretage indbetaling på anfordring. Det er således ikke muligt for kapitalejere at opstille forudsætninger for at kalde kapitalen, idet det overlades til sel- skabets bestyrelse at afgøre, om og hvornår indbetaling skal ske. IFRS-standarderne behandler ikke specifikt kapitalforhøjelser, som udskydes til senere indbetaling. Definitionerne i IFRS-standarderne – herunder definitionen af aktiver – svarer stort set til definiti- onerne i loven, og det antages derfor, at IFRS-standarderne kræver bruttopræsentation. Loven kræver, at virksomheden skal præsentere ikke-indbetalt virksomhedskapital og ikke-indbe- talt overkurs som et tilgodehavende, og et tilsvarende beløb skal bindes på "reserve for ikke-ind- betalt virksomhedskapital og overkurs" (bruttopræsentation). Fordelen ved bruttopræsentation er, at tilgodehavendet hos kapitalejerne indregnes og præsente- res som et særskilt aktiv i balancen, hvorved egenkapitalen forøges. Det fremgår derfor klart for regnskabsbrugerne, at der er tale om beløb, som endnu ikke er indbetalt til virksomheden, og hvor- til der er knyttet en kreditrisiko. Loven kræver ikke, at tilgodehavender fra ikke-indbetalt virksomhedskapital og eventuel overkurs skal forrentes, og der kan derfor gå lang tid, fra beslutningen om kapitalforhøjelse til beløbet bliver indbetalt. I praksis ses det dog efterhånden ganske ofte, at enten andre kapitalejere eller skatte- myndighederne stiller krav om forrentning af den udskudte indbetaling for at undgå skævvridning mellem parterne. Tilgodehavendet skal måles til amortiseret kostpris, hvilket betyder, at hvis ind- frielsestidspunktet kan skønnes, skal renter tilknyttet tilgodehavendet indregnes i resultatopgø- relsen frem til indfrielsestidspunktet. Hvis der er tale om et anfordringslån, kan måling af tilgode- havendet ske til kurs 100, dog med reduktion af en eventuel nedskrivning, hvis debitors kreditvær- dighed er reduceret. Denne tilkendegivelse er ikke i overensstemmelse med IFRS-standarderne. IAS 39 Finansielle In- strumenter: Indregning og måling eller IFRS 9 Finansielle instrumenter ville kræve en tilbage- diskontering af de fremtidige pengestrømme under hensyntagen til forventet tidspunkt for indbe- taling. Et beløb svarende til den ikke-indbetalte virksomhedskapital overføres fra posten "Overført resul- tat" eller andre frie egenkapitalreserver til "Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital". Dette krav gælder, uanset om de frie egenkapitalreserver derved bliver negative. Hvis en virksomhed har valgt at præsentere "Overkurs ved emission" særskilt, kan overførsel også ske fra denne post, da overkurs reelt anses som en fri egenkapitalreserve i henhold til selskabsloven. Konsekvensen af negative frie reserver bliver, at der ikke kan udloddes udbytte, før de frie reserver igen bliver positive fx ved indbetaling af den ikke-indbetalte virksomhedskapital.

Brutto- præsentation, § 35 b

De frie reserver kan godt blive negative

Reserven kan alene opløses eller reduceres i takt med, at den ikke-indbetalte virksomhedskapital indbetales til virksomheden.

Reduktion af reserven

Reserven kan ikke overføres til virksomhedskapital, og reserven for ikke-indbetalt virksomheds- kapital kan heller ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven for ikke-indbetalt virksomhedskapital kan heller ikke formindskes i forbindelse med en eventuel nedskrivning af tilgodehavendet for ikke-indbetalt virksomhedskapital på grund af fx manglende betalingsevne. Først ved gennemførelse af en egentlig selskabsretlig kapitalnedsæt- telse skal reserven nedsættes tilsvarende.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 429

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease