Kapitel 25 Egenkapital
Hvis udviklingsomkostninger nedskrives, skal reserven for udviklingsomkostninger tilsvarende re- duceres. Tilbageføres en nedskrivning efterfølgende, skal reserven for udviklingsomkostninger li- geledes retableres. Reserven for udviklingsomkostninger skal reduceres med udskudt skat. Generelt gælder i praksis, at udviklingsomkostninger skattemæssigt ofte omkostningsføres i takt med afholdelsen. Udvik- lingsomkostninger, der indregnes i balancen, er derfor ofte behæftet med en væsentlig midlertidig skattepligtig forskel og en heraf afledt væsentlig udskudt skatteforpligtelse. Reserven for udvik- lingsomkostninger skal derfor tilsvarende reduceres med den tilknyttede udskudte skatteforplig- telse. Kravet om reserven for udviklingsomkostninger er indarbejdet i loven som følge af ændringslov nr. 738 af 1. juni 2015. Der er givet en overgangslempelse i loven, hvorefter der alene er krav om etablering af en reserve for udviklingsomkostninger for de udviklingsomkostninger, der afholdes og indregnes i balancen for regnskabsår, der starter 1. januar 2016 eller senere. Indregnede udviklingsomkostninger i balancen vil som følge af ovenstående sjældent stemme overens med egenkapitalreserven for udviklingsomkostninger. Forskelle kan skyldes beløb, der selvstændigt udgør et aktiv, udskudt skat eller overgangslempelser. Der kan derfor være behov for internt at styre, hvilke komponenter i virksomhedens anlægskartotek, der er underlagt kravet om egenkapitalbinding. Kravet i § 83 gælder som udgangspunkt for virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D, men kravet om etablering af en egenkapitalreserve for udviklingsomkostninger gælder ligeledes, hvis virksomheder i regnskabsklasse B og C (mellem) vælger at indregne udviklingsomkostninger i ba- lancen.
Reduktion for udskudt skat
Overgangs- lempelse
Sjældent beløbsmæssigt sammenfald
Gælder også for klasse B og C (mellem) i visse tilfælde
25.11 Reserver for sikringstransaktioner og valutaomregninger
Der er i loven implementeret krav om at præsentere en dagsværdireserve, som viser bevægelser fra primo til ultimo. Dagsværdireserven er en reserve under egenkapitalen, og lovens oplysnings- krav vil alene være aktuelt, hvis der ikke samtidig præsenteres en egenkapitalopgørelse, hvori reserverne præsenteres. Formålet med reserverne er alene en synliggørelse af værdireguleringer, der er indregnet direkte i egenkapitalen. Reserverne, der også kan være negative, er ikke udtryk for en selskabsretlig bin- dingspligt. Dagsværdireserven består af to forskellige typer af transaktioner, nemlig valutaomregning af in- vesteringer i fremmed valuta og værdireguleringer af sikringstransaktioner. EY's holdning Efter EY's opfattelse giver det ikke mening at sammenblande to så forskellige typer af transak- tioner i en og samme reserve under egenkapitalen. Generelt antages det, at valutaomregninger af aktiver i fremmed valuta ofte vil være af mere langsigtet karakter end sikringstransaktioner, når der lige ses bort fra renteswaps. Det virker heller ikke intuitivt korrekt at benævne reserven "dagsværdireserve", når fx valutaomregninger ikke er baseret på dagsværdier. Det er derfor EY's opfattelse, at lovens krav om en dagsværdireserve under egenkapitalen bedst tilgodeses, hvis der præsenteres to separate egenkapitalreserver:
§ 55 a
► Reserve for sikringstransaktioner ► Reserve for valutaomregning.
432 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease