Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Eksempel på vedtagelse af ny lovgivning er så godt som sikker

En virksomhed i oliebranchen forurener, men foretager kun oprensning, når det er krævet i hen- hold til lovgivningen i det land, hvor den har sine aktiviteter. Et af de lande, hvor virksomheden har aktiviteter, har ikke haft nogen lovgivning, der pålægger den at foretage oprensning, og virksomheden har forurenet jorden i dette land i adskillige år. På balancetidspunktet er det så godt som sikkert, at et lovforslag, som kræver, at virksomheder skal foretage oprensning af allerede forurenet jord, vil blive vedtaget kort efter årets slutning. Aktuel forpligtelse som følge af tidligere forpligtende begivenhed Den forpligtende begivenhed er forureningen af jorden, idet det er så godt som sikkert, at lov- givningen, som kræver, at virksomheden skal foretage oprensning af jorden, vil blive vedtaget.

Træk på virksomhedens økonomiske ressourcer ved indfrielse Sandsynlig.

Konklusion En hensat forpligtelse indregnes med det bedste skøn over forventede oprensningsomkostnin- ger.

Eksempel på en faktisk forpligtelse

En virksomhed i oliebranchen forurener og har aktiviteter i et land, hvor der ikke er nogen mil- jølovgivning. Dog har virksomheden en alment kendt miljøpolitik, som går ud på, at den påtager sig at foretage oprensning af den jord, den har forurenet. Virksomheden har hidtil levet op til denne erklærede politik. Aktuel forpligtelse som følge af tidligere forpligtende begivenhed Den forpligtende begivenhed er forureningen af jorden, hvilket medfører en faktisk forpligtelse, idet virksomhedens handlinger har skabt en berettiget forventning hos de personer, som er be- rørt af den, om at virksomheden vil foretage oprensning af jorden.

Træk på virksomhedens økonomiske ressourcer ved indfrielse Sandsynlig.

Konklusion En hensat forpligtelse indregnes med det bedste skøn over forventede oprensningsomkostnin- ger.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 441

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease