Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
EY's holdning Den regnskabsmæssige behandling er ikke i strid med specifikke eller generelle bestemmelser i loven, og IFRIC 6 kan efter EY's opfattelse anvendes
26.9 Særligt om nedtagnings- og
retableringsforpligtelser i lejede lokaler Den generelle regnskabsmæssige behandling af nedtagnings-, bortskaffelses- og retableringsom- kostninger ved anskaffelse af materielle aktiver er omtalt i afsnit 16.5 Måling af materielle aktiver , hvortil der henvises. I forbindelse med indgåelse af lejekontrakter aftales det ofte, at lejemålet ved ophør skal bringes tilbage til samme stand, som på tidspunktet for indgåelse af lejekontrakten, bortset fra normal slitage. Det kan i visse aftaler være op til lejer selv, hvordan lejemålet ønskes overdraget ved lejemålets ophør. Lejer kan måske selv foranledige, at lejemålet istandsættes m.v. i forbindelse med fraflyt- ning. Hvis lejeren ikke afleverer lejemålet i den aftalte stand, har udlejer en ret til at foranledige lejemålet istandsat på lejers regning og eventuelt foretage modregning i et indbetalt depositum. Hvis lejemålet afleveres i aftalt stand, returneres som udgangspunkt det fulde depositum.
Forpligtelser tilknyttet lejemål kan fx omfatte:
► Omkostninger til nedtagning af særlige indretninger ► Almindelig vedligeholdelse til retablering af lejemål til samme stand, typisk maling, afslibning m.v. Virksomheden kan vælge at måle nedtagnings- og retableringsforpligtelser til kapitalværdi, jf. ovenfor. Forventede omkostninger til nedtagning, bortskaffelse og retablering af særlige indretninger skal indregnes som en forpligtelse samtidig med indregning af det erhvervede aktiv, der giver anled- ning til at forpligtelsen opstår. Forpligtelsen vil være et tillæg til kostprisen for det pågældende aktiv og vil således blive afskrevet over aktivets levetid. Hvis en virksomhed efter lejeperiodens udløb påregner at flytte aktiver og anvende disse på en anden lokation, påløber der flytteomkostninger. Flytteomkostninger opfylder ikke definitionen på et aktiv og skal derfor indregnes i resultatopgørelsen, ligesom der ikke kan foretages indregning af en hensat forpligtelse til disse.
Nedtagnings- forpligtelser m.v.
Flytte- omkostninger
450 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease