Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
► Produktansvarsforpligtelser ► "Stærke" hensigts- og støtteerklæringer.
Afgrænsningen af eventualforpligtelser i forhold til hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser kan anskueliggøres i beslutningsdiagrammet i afsnit 26.3 ovenfor, hvor muligheden for, at der hverken skal ske indregning eller gives noteoplysning, også er indarbejdet. En række af ovennævnte eventualforpligtelser oplyses normalt altid i årsregnskabet, da det i prak- sis ofte vil være vanskeligt at afgøre, om et træk på virksomhedens ressourcer er meget usand- synligt, eller hvor det ikke er muligt at foretage en pålidelig opgørelse af forpligtelsens størrelse. Det drejer sig bl.a. om garantier, sikkerhedsstillelser og kautionsforpligtelser m.v., hvor forholdet, om der eksisterer en eventualforpligtelse, ofte kan være afhængig af egen eller andres historiske eller fremtidige performance. Garantier og sikkerhedsstillelser I forbindelse med indgåelse af forretningsmæssige aftaler stiller virksomheder ofte sikkerheder over for modparten til afdækning af modpartens risiko for, at virksomheden ikke opfylder visse forpligtelser i aftalen, eksempelvis pligt til at udbedre eventuelle mangler ved et aktiv, leveret i medfør af aftalen, eller pligten til at foretage betaling.
En sådan sikkerhed kan over for en modpart normalt opfyldes på to måder:
► Enten ved at virksomheden selv stiller sikkerhed over for modparten, fx i form af en depone- rings- eller sikringskonto. ► Eller ved at et garanti- eller forsikringsselskab eller et pengeinstitut stiller sikkerhed over for modparten i den sikrede aftale i form af en bankgaranti, kautionsforsikring eller lignende. Sikkerheder stillet af virksomheden selv Hvor virksomheden selv stiller betryggende sikkerhed, indbetales et beløb svarende til sikkerheds- stillelsen normalt på en deponeringskonto eller overføres til en sikringskonto. Når sikkerheden stilles i form af et depot eller en deponeringskonto, indbetales pengene normalt på en konto, der kontrolleres af et pengeinstitut, hvorved kontrollen med de overførte likvider ophører. Der indregnes således et tilgodehavende, idet det deponerede beløb forventes returne- ret, når perioden for sikkerhedsstillelsen udløber. Det deponerede beløb klassificeres typisk under andre tilgodehavender. I det omfang perioden for sikkerhedsstillelsen overstiger 12 måneder, skal der gives oplysning om, hvor stor en andel, der forfalder efter 12 måneder fra balancedagen, hvis tilgodehavendet er præsenteret under omsætningsaktiver. Hvis sikkerheden omvendt stilles i form af en sikringskonto, indsættes pengene på en bunden konto, der kontrolleres af virksomheden. Det betyder, at likviderne på sikringskontoen skal klassi- ficeres som likvider, men at der skal gives yderligere oplysninger om bindingen. Bundne likvide midler kan ikke medregnes til likvider i virksomhedens pengestrømsopgørelse, uanset at de måtte blive præsenteret som likvider i balancen, hvis tilgodehavendet er præsenteret under omsætnings- aktiver. Hvis der opstår en begivenhed, der udløser sikkerhedsstillelsen helt eller delvist, skal det efter lovens almindelige regler vurderes, om hændelsen medfører en forpligtelse, herunder hvordan denne skal oplyses og eventuelt indregnes i balancen. En eventuel forpligtelse kan ikke modregnes i sikkerhedsstillelsen.
Deponerings- konto
Sikringskonto
Hændelser omfattet af sikkerheden
454 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease