Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Hensigts- og støtteerklæringer kan være formuleret, så de er juridisk forpligtende, eller de kan være afgivet under sådanne forhold, at de er faktisk forpligtende for erklæringsgiveren. Er dette tilfældet, skal hensigts- og støtteerklæringer oplyses som en eventualforpligtelse. En såkaldt "negative pledge" ses også ofte i praksis anvendt i koncernforhold. Ved en sådan er- klæring forpligter modervirksomheden sig typisk til ikke at afhænde eller belåne kapitalandele i dattervirksomheder uden forudgående meddelelse til eller accept fra kreditorerne. Da der ikke er tale om reel sikkerhedsstillelse af kapitalandelene, som skal respekteres af andre kreditorer, er der ikke krav om, at sådanne tilsagn eller øvrige pantsætningsforbud skal oplyses i årsregnskabet. Højesteret har i et par konkrete afgørelser fra 2009 og 2011 taget stilling til, hvorvidt en støtte- erklæring over for en dattervirksomhed kunne anses for at være juridisk bindende for modervirk- somheden. I de konkrete sager var generelle tilsagn rettet mod en ubestemt personkreds om tilførsel af den nødvendige kapital/likviditet til selskabets drift. Det fremgik dermed ikke af støtteerklæringens ordlyd, at der var tale om indeståelse for opfyldelse af dattervirksomhedens forpligtelser over for kreditorer, og kreditorerne kunne med henvisning til støttetilsagnet dermed ikke gøre krav gæl- dende over for modervirksomheden, som afgiver af støtteerklæringen. Højesteret udtalte, at tilkendegivelser i ledelsesberetningen ikke er et juridisk bindende tilsagn om at ville tilføre likviditet til dattervirksomheden.

Pantsæt- ningsforbud eller "negative pledge"

Højesterets- dom om støtte- erklæringer

For at støtteerklæringen skal være juridisk bindende, skal den:

► Formuleres, så ledelsen i den virksomhed, som støtteerklæringen er udstedt til, på anfordring og uden særlige betingelser kan udnytte tilsagnet, hvis det er nødvendigt. ► Være udstedt til en begrænset personkreds, fx én eller flere identificerede kreditorer. En virksomhed, der har udstedt en juridisk bindende støtteerklæring, skal oplyse herom under eventualforpligtelser. "Andre eventualforpligtelser" er ikke defineret i loven, men omfatter i praksis forpligtelser vedrø- rende retssager rejst mod virksomheden, voldgiftssager og lignende, ikke udløste erstatnings- el- ler bødekrav, tilbagekøbsforpligtelser og indeståelser vedrørende afhændede aktiver. Loven indeholder ikke et specifikt krav om angivelse af indgåede aftaler vedrørende fremtidig le- vering af langfristede aktiver i form af fast ejendom, anlæg og maskiner m.v., men kræver supple- rende oplysninger om forhold, der er relevante for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stil- ling, jf. §§ 76 a og 99 (ledelsesberetningen) og § 11, stk. 2 (retvisende billede). Et relevant for- hold vil eksempelvis foreligge, hvor det drejer sig om et for den pågældende virksomhed væsentligt beløb, og hvis investeringernes karakter og lønsomhed er foretaget på et usikkert grundlag.

Andre eventual- forpligtelser

Investerings- forpligtelser

Nedenstående oplysningskrav om eventualforpligtelser fra IAS 37 kan ligeledes anvendes som in- spiration.

Eventual- forpligtelser, IAS 37

Medmindre det vurderes meget usandsynligt, at en eventualforpligtelse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal der i noterne til årsregnskabet for hver gruppe af eventualforpligtelser gives en beskrivelse af eventualforpligtelsen og om muligt: ► Et skøn over den beløbsmæssige effekt, opgjort i overensstemmelse med principperne for hen- satte forpligtelser i dette kapitel. ► En omtale af usikkerheder vedrørende beløbet eller tidspunktet for trækket på virksomhedens økonomiske ressourcer. ► Eventuelle refusionsmuligheder.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 459

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease