Kapitel 27 Indkomstskatter
Et fjerde eksempel er den gældende ordning, som giver mulighed for ekstra skattefradrag for af- holdte forsknings- og udviklingsomkostninger i form af en forøgelse af det skattemæssige afskriv- ningsgrundlag. I lighed med foranstående eksempel tillader loven ikke indregning af midlertidige forskelle, der opstår ved første indregning af aktiver og forpligtelser, hvis der ikke er tale om en virksomhedsovertagelse. Der kan derfor ikke indregnes et udskudt skatteaktiv på forskellen mel- lem den regnskabsmæssige kostpris på aktivet og det forøgede skattemæssige afskrivningsgrund- lag. I stedet kan muligheden for det ekstra skattefradrag anses for at være en Investment Tax Credit (ITC). Den regnskabsmæssige behandling af ITC er yderligere omtalt i afsnit 27.14. Et udskudt skatteaktiv, der opstår ved første indregning af et aktiv eller en forpligtelse, og som ikke må indregnes i årsregnskabet, skal for regnskabsklasse C og D, jf. § 90 a, oplyses som et eventualaktiv i noterne til årsregnskabet, indtil skatteaktivet er fuldt afviklet. Udskudte skattefor- pligtelser, der opstår ved første indregning, og som ikke må indregnes i årsregnskabet, skal for regnskabsklasserne B, C og D, jf. § 64, oplyses som en eventualforpligtelse i noterne til årsregn- skabet, indtil skatteforpligtelsen er fuldt afviklet. IASB offentliggjorde i 2021 en ændring til IAS 12 vedrørende behandlingen af udskudt skat i for- bindelse med første indregning af en leasingaftale, som giver anledning til indregning af et lea- singaktiv og en leasingforpligtelse (og tilsvarende transaktioner, hvor der ved første indregning sker både indregning af et aktiv og en forpligtelse, fx nedrivnings- og istandsættelsesforpligtelser). Ændringen indsnævrer anvendelsesområdet af IAS 12.15, så den ikke længere finder anvendelse på transaktioner, som giver anledning til lige store skattemæssige og fradragsberettigede midler- tidige forskelle, fx ved indregning af et leasingarrangement eller ved indregning af en nedrivnings- forpligtelse, der også indregnes i kostprisen på et aktiv. Undtagelsesbestemmelsen finder dog sta- digvæk anvendelse i de tilfælde, hvor de midlertidige forskelle, som opstår ved første indregning, ikke er lige store. EY's holdning Efter EY's opfattelse vil det under loven være tilladt at anvende ovenstående ændring, hvormed undtagelsesbestemmelsen om undladelse af indregning af udskudt skat ikke finder anvendelse for transaktioner, hvori der indregnes et aktiv og en forpligtelse, som giver anledning til lige store skattepligtige og fradragsberettigede midlertidige forskelle. Eftersom ændringen til IAS 12, der finder anvendelse for regnskabsperioder, som starter 1. ja- nuar 2023 eller senere, er en ændring til IFRS-standarderne, der er kommet efter den seneste opdatering af loven i 2020, vil der efter EY's vurdering ikke være krav om, at ændringen anven- des under loven men være en mulighed herfor.
Skattemæssig fradrags- mulighed for udviklings- omkostninger
Oplysnings- krav, §§ 64, 90 a
Indsnævring af IAS 12.15 under IFRS- standarderne
27.8 Måling af udskudt skat
Ved måling af udskudt skat anvendes den skatteprocent, som forventes at være gældende for de midlertidige forskelle i de regnskabsår, hvori forskellene forventes udlignet, baseret på de skatte- regler og de skatteprocenter der er vedtaget, eller i realiteten vedtaget, inden regnskabsårets udløb. Vedtages der ændringer i skatteprocenter eller skatteregler efter regnskabsårets udløb, betragtes forholdet som en efterfølgende ikke-regulerende begivenhed, der skal oplyses i årsregnskabet, hvis manglende oplysning herom ville påvirke regnskabsbrugerens mulighed for at foretage en korrekt bedømmelse og træffe rigtige beslutninger på basis af årsregnskabet.
Skatteprocent og skatteregler
Ændringer i skatteregler og skatte- procenter
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 467
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease