Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 27 Indkomstskatter

Er det ikke sandsynligt, at skatteaktivet kan realiseres ved udligning i skat af fremtidig indtjening, skal skatteaktivet nedskrives. Nedskrivningsbeløbet indgår i årets skat og specificeres i skatteno- terne til årsregnskabet. I de efterfølgende år skal foretagne nedskrivninger på skatteaktiver vur- deres. Foretagne nedskrivninger skal tilbageføres i det omfang, det bliver sandsynligt, at en større del af skatteaktivet, eller hele skatteaktivet, kan realiseres gennem eksempelvis fremtidig indtje- ning. Regnskabskontrollen har i to konkrete afgørelser fra 2006 og 2012 givet nogle retningslinjer for kravene til indregning af udskudte skatteaktiver. Regnskabskontrollen slår først og fremmest fast, at der efter deres opfattelse ikke er nogen forskelle mellem IAS 12 og lovens krav til indregning og måling af indkomstskatter. Afgørelserne fremhæver, at når en virksomhed for nylig har været tabsgivende, indregner den alene et udskudt skatteaktiv som følge af uudnyttede skattemæssige underskud og skattemæssige fradrag, i det omfang virksomheden har tilstrækkelige skattepligtige midlertidige forskelle, eller der foreligger anden overbevisende dokumentation for, at der vil være tilstrækkelig skattepligtig indkomst til rådighed til, at de uudnyttede skattemæssige underskud og uudnyttede skattemæs- sige fradrag vil kunne genindvindes af virksomheden. Selskaberne havde i de konkrete sager ikke tilstrækkelige skattepligtige midlertidige forskelle, hvori de uudnyttede skattemæssige underskud kunne udnyttes. Selskabernes aktiviteter havde historisk givet store underskud eller resultater tæt på nul, men aldrig større overskud før skat. Selskaberne skulle efter regnskabskontrollens vurdering i henhold til IAS 12 fremlægge overbevi- sende dokumentation for, at det indregnede udskudte skatteaktiv kunne udnyttes i fremtidige skat- temæssige overskud. Det var regnskabskontrollens opfattelse, at selskaberne skulle kunne fremvise overbevisende do- kumentation for, at selskaberne inden for ca. en 3-5-årig periode kunne generere fremtidige skat- tepligtige overskud, svarende til værdien af det indregnede udskudte skatteaktiv i årsregnskabet. Overbevisende dokumentation omfatter bl.a. pålidelige budgetter.

Regnskabs- kontrolafgørel- ser af betyd- ning også under ÅRL

Særligt om underskuds- givende virksomheder

Krav om over- bevisende dokumentation

Tidshorisont på 3-5 år afhængig af omstændig- hederne

Regnskabskontrollens vurdering baserede sig i afgørelsen bl.a. på følgende forhold:

► udviklingen i selskabets resultater før skat, ► udmeldte budgetforventninger og realiserede resultater, ► selskabets forventninger til de kommende år samt ► udmeldinger omkring bl.a. indgåede aftaler m.v.

EY's holdning Tidshorisonten på 3-5 år, der lægges til grund for udnyttelsen af udskudte skatteaktiver i de konkrete regnskabskontrolsager, skal dog ikke altid efter EY's opfattelse anvendes som en ho- vedregel for, hvor lang en tidshorisont, der kan anvendes. Er der tale om en virksomhed, der normalt og historisk har realiseret gode og stabile resultater, kan en længere tidshorisont an- tageligt lægges til grund. Kravet om overbevisende dokumentation er dog under alle omstæn- digheder ufravigeligt og kan medføre begrænsninger. Selskaber har ubegrænset adgang til at modregne fremførbare skattemæssige underskud i positiv skattepligtig indkomst inden for en grænse på op til 9.135.000 kr. (i indkomståret 2023). Ved anvendelse af skattemæssige underskud ud over denne beløbsgrænse gælder, at der højst kan ske nedbringelse af den resterende positive skattepligtige indkomst med op til 60 %. Skattemæssige underskud vil fortsat kunne fremføres tidsubegrænset.

Skatteregler lægger yderligere pres på indregning af udskudte skatteaktiver

470 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease