Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 28 Generelt om resultatopgørelsen

Indskud fra og udlodninger til ejere er ikke omfattet af definitionen på indtægter eller omkostnin- ger. Indskud og udlodninger til ejere skal derfor indregnes direkte i egenkapitalen, da dette er transaktioner med ejerne af virksomheden i deres egenskab af ejere. Alle virksomheder skal efter loven præsentere en resultatopgørelse. Der findes ingen specifikke skemabestemmelser til virksomheder i regnskabsklasse A. Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal opstille en resultatopgørelse i overensstemmelse med de skemakrav, som fremgår af bilag 2 til loven, der er gengivet i afsnit 28.10. Virksomhederne skal vælge mellem en artsopdelt og en funktionsopdelt resultatopgørelse i beret- ningsform. Det er ikke tilladt at blande de to typer af resultatopgørelser. Skemaernes opstillings- form, herunder bl.a. regnskabsposternes rækkefølge, skal som udgangspunkt overholdes. I den artsopdelte resultatopgørelse fordeles omkostningerne efter deres art, fx eksterne omkost- ninger, personaleomkostninger, afskrivninger m.v. I den funktionsopdelte resultatopgørelse for- deles omkostningerne efter funktion i form af produktions-, distributions- og administrationsom- kostninger, hvilket i praksis kan kræve særlige beregninger og et større behov for skøn ved forde- ling af omkostningerne på funktionerne, fx ved fordeling af fællesomkostninger. Forskellene mel- lem de to skemaer berører ikke de finansielle poster eller skatter. Valget mellem den funktionsopdelte og den artsopdelte resultatopgørelse skal foretages under hensyntagen til lovens krav om et retvisende billede. EY's holdning Virksomheden bør vælge den præsentationsform for resultatopgørelsen, som bedst beskriver virksomhedens ressourceforbrug. I beslutningen skal der tages hensyn til virksomhedens bran- che, aktivitet og øvrige forhold. Ressourceforbruget i en produktionsvirksomhed vil efter EY's opfattelse som oftest blive beskrevet bedst med udgangspunkt i den funktionsopdelte resultat- opgørelse, mens ressourceforbruget i handels- og servicevirksomheder ofte præsenteres bedst med en artsopdelt resultatopgørelse.

Ejertrans- aktioner indregnes i egenkapitalen

Krav om resultat- opgørelse

Valg mellem to typer af resultat- opgørelse

Skift fra anvendelse af den artsopdelte til den funktionsopdelte resultatopgørelse og omvendt kan foretages, fx hvis virksomhedens karakter og aktiviteter ændres i væsentlig grad.

Skift i skema

Muligheden for at vælge regnskabsskema for resultatopgørelsen og for at modificere skemaopstil- lingerne må ikke anvendes på en måde, så det bliver vanskeligt at sammenligne en virksomheds årsregnskab fra år til år. Ændring i valget af skema for resultatopgørelsen anses som en ændring i anvendt regnskabsprak- sis. Derfor skal sammenligningstal for tidligere år tilpasses, og som følge af bruddet på kontinui- teten skal ændringen begrundes i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Der er ikke krav om, at virksomheden i ændringsåret skal præsentere den hidtidige resultatopgø- relse i sin helhed samt eventuelle yderligere oplysningskrav, som ville være oplyst, hvis virksom- heden ikke havde foretaget skift af regnskabsskema.

Det er tilladt at foretage følgende tilpasninger i resultatopgørelsen:

Visse tilpasnings- muligheder, § 23

► Arabertalsposter kan opdeles yderligere. ► Nye arabertalsposter skal tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post. ► Arabertalsposter kan sammendrages, hvis sammendragning fremmer overskueligheden.

486 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease