Kapitel 29 Salg af varer og tjenesteydelser – IAS 18
Allokeringen af vederlaget kan foretages efter følgende to metoder:
► Den relative dagsværdimetode ► Residualmetoden.
Efter den relative dagsværdimetode allokeres det samlede salgsvederlag forholdsmæssigt på de enkelte salgstransaktioner. Aftalevederlaget fordeles på den forholdsmæssige dagsværdi af de enkelte salgstransaktioner i forhold til summen af dagsværdien af salgstransaktionerne, der indgår i aftalen. Ved anvendelsen af denne metode vil salgsvederlaget allokeret til de ikke-leverede trans- aktioner derfor normalt være lavere end efter residualmetoden. Efter residualmetoden opgøres dagsværdien af de ikke-leverede elementer i salgsaftalen. Forskel- len mellem vederlaget og dagsværdien af de ikke-leverede ydelser allokeres til de leverede delele- menter. Konsekvensen er derfor, at dagsværdien af de ikke-leverede elementer udskydes til senere indregning som omsætning.
Den relative dagsværdi- metode
Residual- metoden
Eksempel på allokering af vederlag ved flere salgstransaktioner i én salgsaftale
Der er indgået en salgsaftale, som omfatter levering af en bil og en serviceaftale for en periode på tre år, hvor de to elementer identificeres som to separate salgstransaktioner. Listeprisen for bilen udgør 450 t.kr., og listeprisen for en tilsvarende serviceaftale udgør 50 t.kr. Den samlede dagsværdi er dermed 500 t.kr. Sælger vælger at sælge den samlede "pakke" til 480 t.kr. Bilen leveres umiddelbart efter, salgsaftalen er indgået, og arbejder, omfattet af serviceaftalen, leveres løbende gennem de kommende tre år.
Allokering af aftalevederlaget efter den relative dagsværdimetode opgøres således:
t.kr.
Serviceydelse: Aftalevederlag x dagsværdi af service / dagsværdi (480 x 50 / 500) Bil: Aftalevederlag x dagsværdi af varen / dagsværdi (480 x 450 / 500)
48
432 480
Allokeret vederlag i alt
Allokering af aftalevederlaget efter residualmetoden opgøres således:
t.kr.
Serviceaftale: Dagsværdien af den ikke-leverede serviceaftale
50
Bil: Samlet vederlag fratrukket dagsværdien af ikke-leverede ydelser
430 480
Allokeret vederlag i alt
Det er ikke muligt at allokere vederlaget efter den omvendte residualmetode, hvor de leverede delelementer indregnes til dagsværdi, og forskellen mellem salgsvederlaget og dagsværdien af de leverede delelementer allokeres til de ikke-leverede delelementer.
Omvendt residual- metode = ikke mulig
Valg af metode for allokering af dagsværdi er et valg af regnskabspraksis, der fremadrettet skal anvendes konsistent. Metodevalget skal beskrives i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 499
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease