Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
EY's holdning IAS 18 og IAS 11 giver ingen specifik vejledning i, hvordan mundtlige eller implicitte salgskon- trakter skal vurderes. I henhold til disse standarder skal virksomheden tage hensyn til både transaktionernes og hændelsernes underliggende indhold og den juridiske form. Til trods herfor kan behandlingen af mundtlige aftaler og implicitte salgskontrakter udgøre en væsentlig æn- dring i praksis for enkelte virksomheder, idet indregning kan fremskyndes i forhold til IAS 18 og IAS 11. Kriteriet om, at parternes respektive rettigheder i kontrakten skal kunne identificeres, medfører, at virksomheden skal kunne fastslå, hvilke varer eller tjenesteydelser, der skal leveres. Yderligere er der også et krav om, at betalingsvilkårene skal være fastlagt. Det betyder imidlertid ikke, at transaktionsprisen skal være fast, eller at den skal specificeres i kontrakten med kunden. Kriteriet anses for at være opfyldt, hvis der foreligger en ret til betaling, som kan håndhæves, og kontrakten indeholder tilstrækkelig med information til, at transaktionsprisen kan fastlægges. Kriteriet om, at kontrakten skal have forretningsmæssigt indhold, er medtaget for at forhindre, at virksomheder kunstigt puster deres indtægter op, fx ved at virksomheder sælger de samme varer mellem hinanden flere gange for at generere højere bruttoomsætning. Forretningsmæssigt indhold indebærer, at kontrakten som minimum skal være forretningsmæssigt begrundet og påføre virk- somheden en risiko. En sådan vurdering vil altid være skønsmæssig. En kontrakt, som ikke har forretningsmæssigt indhold, vil ikke være omfattet af IFRS 15. Det sidste kriterie er, at det skal være sandsynligt, at virksomheden vil modtage et salgsvederlag fra kunden. Det indebærer, at der ved kontraktens indgåelse skal foretages en vurdering af kun- dens kreditrisiko, hvor der skal tages hensyn til kundens evne til og hensigt til at betale vederlaget, når det forfalder til betaling. Dette skal sikre, at en virksomhed ikke kan indregne omsætning, når det ikke er sandsynligt, at virksomheden vil modtage vederlaget. Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at kreditrisikoen skal vurderes i tilknytning til det beløb, virksomheden forventer at modtage, som ikke nødvendigvis er det i kontrakten fastsatte beløb, fx kan transaktionsprisen i en kontrakt afvige fra det aftalte beløb som følge af, at virksom- heden forventer at give et prisnedslag. En delvis betaling kan dermed være tilstrækkelig til at fast- slå, at definitionen på en kundekontrakt er opfyldt. Af den årsag skal virksomheden i visse tilfælde fastsætte transaktionsprisen, før der foretages vurdering af kreditrisikoen. EY's holdning Selvom der også efter de hidtidige standarder var krav om, at det skulle sandsynliggøres, at økonomiske fordele ville tilgå virksomheden, er inddelingen i et aftalt og forventet vederlag en nyskabelse. I praksis vil det sandsynligvis i mange tilfælde være vanskeligt at vurdere, om årsa- gen til, at det forventede vederlag er lavere end det i kontrakten fastsatte beløb, udgør et pris- nedslag eller et tabselement. Prisnedslag præsenteres som en reduktion af nettoomsætningen, mens tab som følge af lavere forventninger grundet kreditrisiko skal præsenteres som en omkostning. Delbetalinger udgør en særlig udfordring, da manglende betaling både kan anses for at være et implicit prisnedslag, men også kan repræsentere en mulig nedskrivning.
Identifikation af betalings- vilkår
Forretnings- mæssigt indhold
Sandsynligt at vederlaget modtages
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 529
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease