Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15

Eksempel på vurdering af, om kriterierne for en kundekontrakt er opfyldt

En ejendomsudvikler indgår en kontrakt med en kunde om salg af en bygning for 10 mio. kr. Kunden har intentioner om at åbne en restaurant i bygningen. Bygningen ligger i et område, hvor nye restauranter er udsat for hård konkurrence, og kunden har ikke meget erfaring fra restaurationsbranchen. Kunden betaler et ikke-refunderbart depositum på 500.000 kr. ved kontraktens indgåelse og indgår en langsigtet finansieringsaftale med ejendomsudvikleren om de resterende 95 % af kon- traktsummen. Hvis kunden ikke betaler hele beløbet, kan ejendomsudvikleren tilbagetage ejen- domsretten til bygningen, men kan ikke kræve yderligere kompensation, hvis værdien af bygnin- gen viser sig at være lavere end det skyldige beløb. Ejendomsudviklerens kostpris for bygningen udgør 6 mio. kr. Kunden opnår kontrol over bygningen ved kontraktindgåelsen. Ejendomsudvikleren vurderer, om kontrakten opfylder kriterierne i IFRS 15.9 og konkluderer, at kriteriet i IFRS 15.9(e) ikke er opfyldt, da det ikke er sandsynligt, at virksomheden vil kunne inddrive det aftalte vederlag. Denne vurdering er baseret på tvivl om kundens evne til og hensigt om at betale på grund af følgende forhold: ► Det er kundens hensigt at tilbagebetale lånet med indtægter fra restauranten, som er be- hæftet med risiko pga. hård konkurrence i branchen og kundens begrænsede erfaring. ► Kunden har ikke andre indtægter eller aktiver, som kan bruges til at tilbagebetale lånet. ► Kundens forpligtelse i forbindelse med lånet er begrænset, da det er ydet uden sikkerheds- stillelse.

Eksemplet fortsættes nedenfor.

EY's holdning Definitionen på kundekontrakter i IFRS 15 antages ikke i sig selv at repræsentere et praksisæn- drende element, men den ret omfattende vejledning, som er anført i IFRS 15, kan medføre be- grænsninger, som ikke er adresseret i hidtidig gældende praksis.

Sammenlægning af kontrakter

En virksomhed skal sammenlægge to eller flere kontrakter, som er indgået med den samme kunde, og regnskabsmæssigt behandle kontrakterne som en enkelt kundekontrakt, hvis et eller flere af de følgende kriterier er opfyldt: ► Kontrakterne er forhandlet samlet med samme forretningsmæssige mål for øje. ► Det vederlag, der skal betales i henhold til den ene kontrakt, afhænger af prisen på eller gen- nemførelsen af den anden kontrakt. ► De varer eller tjenesteydelser, som er aftalt i kontrakterne, udgør en enkelt leveringsforplig- telse. Ovenstående medfører, at hvis en virksomhed indgår flere kontrakter med en kunde, men kontrak- terne i substansen udgør en samlet aftale, kræver IFRS 15, at kontrakterne regnskabsmæssigt behandles som en samlet aftale. Derimod kan kontrakter ikke sammenlægges, blot fordi de er for- handlet på samme tidspunkt.

Kriterier for sammen- lægning af kontrakter, IFRS 15.17

530 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease