Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
I nogle tilfælde kan virksomheden vælge at sammenlægge en portefølje af sammenlignelige salgs- kontrakter. Det fremgår af standarden, at virksomheden regnskabsmæssigt kan behandle en por- tefølje af kontrakter med sammenlignelige egenskaber samlet, hvis virksomheden forventer, at virkningen heraf ikke vil afvige væsentligt fra virkningen af at behandle hver enkelt salgskontrakt for sig. Det fremgår endvidere, at virksomheden i denne vurdering ikke behøver at foretage en kvantitativ vurdering af alle mulige udfald. Det må antages, at det i henhold til standarden er til- strækkeligt at benytte en omtrentlig tilgang i vurderingen af, om en portefølje er et tilladt alterna- tiv. En væsentlig forskel mellem IFRS 15 og IAS 11 er kriteriet om at vurdere leveringsforpligtelser på tværs af kontrakter, hvor IAS 11 vurderede kontrakter, som blev opfyldt samtidig eller i forlæn- gelse af hinanden. Det fremgår eksplicit af IFRS 15, at kontrakter skal lægges sammen, hvis et eller flere af de anførte kriterier er opfyldt. Det vil derfor ikke være utænkeligt, at virksomheder, som efter IAS 18/IAS 11 ikke lagde kontrakter sammen, skal gøre det i henhold til IFRS 15. Aftaler som ikke opfylder definitionen på en kundekontrakt i henhold til IFRS 15 Hvis en salgskontrakt med en kunde ikke opfylder definitionen på en kundekontrakt i IFRS 15, men aftalen medfører, at virksomheden modtager et vederlag, skal virksomheden indregne vederlaget i omsætningen, hvis et af nedenstående kriterier er opfyldt: ► Virksomheden har ingen resterende forpligtelser til at overdrage varer eller tjenesteydelser til kunden, størstedelen af vederlaget er modtaget, og det modtagne vederlag er ikke-refun- derbart. ► Aftalen er ophævet, og virksomheden har modtaget et ikke-refunderbart vederlag. Indtil en af ovenstående kriterier indtræffer, eller indtil definitionen på en kundekontrakt opfyldes, skal virksomheden indregne eventuelle modtagne vederlag som en forpligtelse. Afhængigt af om- stændighederne udgør dette beløb en forpligtelse til at overdrage varer eller tjenesteydelser eller til at tilbagebetale det modtagne vederlag. I begge tilfælde måles forpligtelsen til størrelsen af det vederlag, der er modtaget fra kunden.
Aftaler, som ikke er omfattet af IFRS 15, IFRS 15.15
IFRS 15.16
Eksempel på ikke-refunderbart depositum
Ejendomsudvikleren konkluderede i ovenstående eksempel, at aftalen med kunden ikke opfyldte definitionen på en kundekontrakt. Spørgsmålet er så, hvordan virksomheden skal behandle det ikke-refunderbare depositum på 500.000 kr. Virksomheden har hverken modtaget hele veder- laget eller ophævet kontrakten. I henhold til IFRS 15.16 skal virksomheden behandle de 500.000 kr. som en forpligtelse. Virksomheden fortsætter med at indregne depositummet i ba- lancen sammen med eventuelle fremtidige betalinger fra kunden og renter på bankindeståendet, indtil det tidspunkt, hvor kriterierne for en kundekontrakt er opfyldt (dvs. at det er sandsynligt, at virksomheden modtager vederlaget for bygningen fra kunden), eller at ét af kriterierne i IFRS 15.15 er opfyldt. Virksomheden skal løbende revurdere, om kriterierne for en kundekon- trakt eller kriterierne i IFRS 15.15 er opfyldt. 30A.5 Trin 2: Identifikation af leveringsforpligtelser Når en virksomhed bliver part i en kundekontrakt, får virksomheden i henhold til vilkårene i kon- trakten og branchepraksis visse rettigheder og forpligtelser. Forpligtelserne følger af virksomhe- dens pligt til at levere en vare eller en tjenesteydelse til kunden. Det vederlag, som kunden skal betale, udgør virksomhedens rettigheder. I en kundekontrakt er der ofte aftalt flere leverancer, og disse kan overdrages til kunden på forskellige tidspunkter. Grundprincippet i IFRS 15 er, at det forventede salgsvederlag skal indtægtsføres efter et mønster, som afspejler overdragelsen af
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 531
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease