Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15

Da begge kriterier i IFRS 15.27 ikke er opfyldt, er varerne og tjenesteydelserne ikke af særskilt karakter. Entreprenøren behandler alle varerne og tjenesteydelserne i kontrakten regnskabs- mæssigt som én samlet leveringsforpligtelse.

Eksempel på varer og tjenesteydelser af særskilt karakter

En programudvikler indgår en kontrakt med en kunde om salg af en softwarelicens. Virksomhe- den skal også foretage installation samt efter behov levere softwareopdateringer og teknisk support både online og telefonisk i en periode på to år. Virksomheden sælger licensen, installa- tionsydelsen og den tekniske support særskilt. Installationsydelsen udføres rutinemæssigt af andre virksomheder og ændrer ikke softwaren væsentligt. Softwaren forbliver funktionel uden opdateringer og teknisk support. Virksomheden identificerer først de varer og tjenesteydelser, den har lovet kunden, for at kunne identificere de forskellige leveringsforpligtelser. I den forbindelse observerer virksomheden, at softwarelicensen leveres før de andre varer og tjenesteydelser og forbliver funktionel uden op- dateringer og support. Kunden kan drage fordel af opdateringerne sammen med softwareli- censen, som overføres ved starten af kontrakten. Derfor konkluderer virksomheden, at kunden kan drage fordel af varerne og tjenesteydelserne enten alene eller sammen med andre umiddel- bart tilgængelige ressourcer. Kriteriet i IFRS 15.27(a) er opfyldt. Virksomheden vurderer også principperne og faktorerne i IFRS 15.29 og fastslår, at tilsagnet om at levere hver enkelt vare og tjenesteydelse til kunden kan identificeres særskilt fra hvert af de andre løfter. Kriteriet i IFRS 15.27(b) er altså også opfyldt. Selvom virksomheden integrerer softwaren i kundens systemer, har installationsydelsen ikke væsentlig betydning for kundens mulighed for at anvende og drage fordel af softwarelicensen, fordi installationsydelserne udfø- res rutinemæssigt og kan udføres af andre leverandører. Softwareopdateringerne påvirker hel- ler ikke kundens mulighed for at anvende og drage fordel af softwarelicensen i væsentlig grad i licensperioden. Virksomheden observerer endvidere, at ingen af de lovede varer eller tjeneste- ydelser ændres eller tilpasses til hinanden, og virksomheden leverer ikke en væsentlig ydelse ved at integrere de forskellige produkter til et samlet resultat. Endelig vurderer virksomheden, at softwaren og tjenesteydelserne ikke påvirker hinanden væsentligt, og derfor er de ikke af- hængige af eller indbyrdes forbundet med hinanden. Baseret på ovenstående vurderinger identificerer virksomheden følgende fire leveringsforplig- telser: Software, en installationsydelse, softwareopdateringer og teknisk support.

Eksempel på varer og tjenesteydelser, som ikke er af særskilt karakter – væsentligt tilpasset hinanden

De lovede varer og tjenesteydelser er de samme som i ovenstående eksempel med en enkelt undtagelse. Det er nu specificeret i kontrakten, at softwaren vil blive væsentligt tilpasset med ny funktionalitet for at kunne fungere sammen med resten af kundens systemer og programmer. Tilpasningen af softwaren kan foretages af andre leverandører. Virksomheden vurderer, hvorvidt varerne og tjenesteydelserne, som den har lovet kunderne, er af særskilt karakter i henhold til IFRS 15.27. Som i ovenstående eksempel konkluderer virksom- heden, at softwaren, installationen, softwareopdateringer og teknisk support kan være af sær- skilt karakter, og IFRS 15.27(a) er opfyldt. Derudover skal IFRS 15.27(b) vurderes. Virksomhe- den konkluderer, at den lover kunden at tilpasse og installere softwaren, så den fungerer sam- men med kundens øvrige systemer og programmer. Dette medfører, at virksomheden, i

534 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease