Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
modsætning til ovenstående eksempel, benytter softwaren og installationen (to inputfaktorer) til at levere et særligt tilpasset program (samlet resultat), som anført i kontrakten (IFRS 15.29(a)). Softwaren bliver væsentligt ændret og tilpasset i forbindelse med tjenesteydel- sen. Således skal softwaren og installationen anses som én samlet leveringsforpligtelse, mens softwareopdateringer og teknisk support i lighed med det tidligere eksempel identificeres som separate leveringsforpligtelser.
EY's holdning IFRS 15 anvender et princip om, at sammensatte transaktioner regnskabsmæssigt skal opdeles, så de afspejler den underliggende økonomiske realitet, og at særskilte kontrakter regnskabs- mæssigt skal lægges sammen, hvis en sådan sammenlægning bedre giver et retvisende billede af salgskontraktens økonomiske indhold. Principielt er dette element i IFRS 15 ingen nyskabelse i forhold til de hidtidige standarder. Den udvidede vejledning i IFRS 15, som gives til anvendel- sen af principperne, kan i nogle sammenhænge medføre en ændring i forhold til gældende prak- sis.
Principal-agent vurdering
I enkelte tilfælde vil overdragelsen af varer og tjenesteydelser til virksomhedens kunder involvere andre parter, som ikke er i et direkte kontraktforhold med kunden. Når flere parter er involveret, skal der foretages en vurdering af, om virksomheden agerer som principal eller agent i transakti- onen. Vurderingen af, om virksomheden er principal eller agent, skal foretages for hver leverings- forpligtelse i kontrakten. Dette betyder, at hvis virksomheden har vurderet, at der leveres en sam- let integrationsydelse til kunden, er det den samlede leveringsforpligtelse, som skal underlægges vurderingen, og ikke de enkelte varer eller tjenesteydelser, som indgår i leveringsforpligtelsen. En principals leveringsforpligtelser afviger fra en agents forpligtelser på den måde, at en principal er forpligtet til at levere varer eller tjenesteydelser til kunden, mens en agent kun har en formid- lingsrolle og dermed ikke har leveringsforpligtelser knyttet til de underliggende varer eller tjene- steydelser. Vurderingen har stor indflydelse på størrelsen af den omsætning, der skal indregnes. En principal indregner omsætning med et beløb, svarende til bruttovederlaget, mens en agent kun indregner nettovederlaget, altså provisionen for formidlingsydelsen. Vurderingen af, om en virksomhed er en principal eller en agent, er ofte kompliceret og skøns- mæssig, og afhænger af arten af den underliggende leveringsforpligtelse. Derfor skal virksomhe- den identificere hvilke specifikke varer og tjenesteydelser, der bliver leveret af andre parter, og vurdere om virksomheden har kontrol over disse før de overføres til kunden. I de tilfælde, hvor virksomheden har kontrol over varen, inden den overdrages til kunden, kan dette være indikation på, at virksomheden bærer en lagerrisiko og derved er principal i transaktionen. Dette er dog ikke tilfældet, hvis kontrollen over varen kun opstår kort forinden overdragelse til kunden, fx hvis virk- somheden har indgået en bindende aftale med kunden om levering af varen, og derefter opnår kontrol over varen, inden den overdrages til kunden. I dette tilfælde er der ikke substans i den lagerrisiko, som virksomheden har påtaget sig, da der allerede er indgået bindende aftale om vi- dereoverdragelse af risikoen. Når en anden part er involveret i levering af varer eller tjenesteydelser til en kunde, vil virksomhe- den, der er principal ofte have kontrol over en af de følgende: ► Varen eller et andet aktiv fra den anden part, som det overfører til kunden. ► Retten til en tjenesteydelse som udføres af en anden part, men som virksomheden har retten til at dirigere og tilbyde til kunden. ► Varen eller tjenesteydelsen fra en anden part, som virksomheden sammensætter med andre varer eller tjenesteydelser for at tilbyde en sammensat vare eller tjenesteydelse til kunden.
Principal- agent betragtninger
IFRS 15.B34A, B35, B35A
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 535
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease