Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
Følgende forhold anses som indikatorer for, at en virksomhed optræder som principal:
Kriterier for principal, IFRS 15.B37
► Virksomheden er hovedansvarlig for at opfylde løftet om at levere den specificerede vare eller tjenesteydelse. Dette omfatter typisk et ansvar for, at varen eller tjenesteydelsen godkendes af kunden (IFRS 15.29(a)). ► Virksomheden har en lagerrisiko, før eller efter at varen eller tjenesteydelsen er overdraget til kunden. Varelagerrisiko efter overdragelse kan eksempelvis skyldes, at kunden har returret (IFRS 15.29(b)). ► Virksomheden kan fastsætte prisen på varen eller tjenesteydelsen (IFRS 15.29(c)). EY's holdning Principal agentbetragtningerne i IFRS 15 er udledt af definitionen på en leveringsforpligtelse, og der fokuseres på, hvem der kontrollerer varen eller tjenesteydelsen, mens indikatorerne i IAS 18 og IAS 11 har som mål at identificere risikotageren. Dette vil betyde, at nogle virksom- heder, som tidligere anså sig selv som principal i en sammenhæng, kan komme til den modsatte konklusion i henhold til IFRS 15 og vice versa.
Konsignationsaftaler
Nogle virksomheder overdrager dele af deres varebeholdninger til en anden part som led i en kon- signationsaftale, herunder distributører og forhandlere. Dette kan skyldes et ønske om at flytte varerne tættere på kunden for på den måde at effektivisere distributionen. Overdragelsen til den anden part sker, uden at der gennemføres en salgstransaktion, og den anden part ejer således ikke de varer, som markedsføres.
IFRS 15.B78
Følgende forhold anses som indikationer på, at der er tale om en konsignationsaftale:
► Virksomheden har kontrol over produktet, indtil en bestemt begivenhed indtræffer, fx salget af produktet til en af distributørens kunder, eller indtil en bestemt periode udløber. ► Virksomheden kan kræve produktet returneret eller overdrage produktet til tredjepart. ► Distributøren har ikke en ubetinget pligt til at betale for produktet, selv om det kan kræves, at der betales et depositum. Listen over indikatorer er ikke udtømmende. Den endelige vurdering skal foretages på baggrund af, hvorvidt virksomheden ved leveringen af et produkt har afgivet kontrollen over varen. Virksomheder, som indgår konsignationsaftaler, skal vurdere sine leveringsforpligtelser for at sikre, at alle varer og tjenesteydelser, som leveres til en distributør eller til en slutkunde, bliver identificeret. I en konsignationsaftale overdrager virksomheden typisk ikke kontrollen over va- rerne, førend de er solgt til slutkunden. Distributøren er i aftalen ofte kun forpligtet til at betale en aftalt andel af den til slutkunden solgte salgspris. Virksomheden indregner således ikke omsæt- ning ved levering af varerne til distributøren, fordi kontrollen ikke er overgået til slutkunden, og distributøren dermed endnu ikke har opfyldt sin i kontrakten aftalte leveringsforpligtelse om leve- ring af varerne til slutkunden. Optioner på at erhverve yderligere varer eller tjenesteydelser Salgskontrakter kan indeholde optioner, som giver kunden en option på at erhverve yderligere varer eller tjenesteydelser. I de tilfælde, hvor optioner på at erhverve yderligere varer eller tjene- steydelser indeholder en rabat, kan der være tale om en særskilt leveringsforpligtelse, hvis optio- nen har substans. En option har substans, hvis der er tilknyttet en rabat, som kunden ikke ville have modtaget uden at indgå den oprindelige kontrakt med virksomheden. Hvis kunden får en rabat, som ligger inden for de rabatter, som virksomheden normalt yder til sine kunder uden eksi- sterende aftaler, har optionen derimod ikke substans. Formålet med dette krav er at identificere
IFRS 15.B39
536 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease